Studier Over De Danske Søers Plankton

PROTOZOA. 109 P. t. optræder perennerende med to meget skarpt begrænsede Maks., der i de 11 Damme overalt indtraf ganske samtidig; det første Maks. varede fra Midten af Marts til c. 1. Maj, det andet faldt i Okt. Foraars- maks. var langt det største, og der var Tider, da Damplanktonet næsten udelukkende bestod af P. t., del- ved sine uhyre Masser farvede Vandet brungrønt; i Sommertiden var Arten i nogle af Dammene ret aim., i de fleste derimod optraadte den kun i ringe Mængde. Efteraarsmaks. var i nogle Damme kun svagt, i andre mere fremtrædende, men kortvarigere end Foraarsmaks. Formeringen foregaar, saa vidt vides, hele Sommeren igennem ved Deling i et kortvarigt, forbigaaende Encysteringsstadium. Denne Formeringsmaade foregaar, hvad Schilling (91 p. 38) først har paavist, kun om Natten; hele Processen varer kun nogle faa Timer. Om Dagen har heller ikke jeg nogensinde set dette Hvile- stadium, hvorimod jeg i Mængde har kunnet konstatere det paa Materiale, indsamlet og konserveret om Natten. Hvilecysterne, indenfor hvilke Individet vegeterer i Uger eller Maaneder, har jeg især set efter det store Oktobermaks. Arten overvintrer rimeligvis i dette Stadium; en Del Individer kan man dog altid linde frit- svømmende under Isen; et ikke ubetydeligt Antal optræder i Dammene umiddelbart efter Isløsningen. Hvile- cyster blev om Sommeren ligeledes paavist i de Damme, der enten tørrede helt ud eller, hvor Vandstanden sank betydeligt og Tp. steg meget højt (Tp. 28). Desværre er vi for Øjeblikket ude af Stand til at skælne de enkelte Peridinium-Arters Hvilecyster fra hverandre; man kan dog gaa ud fra, at de allerfleste Hvilecyster, man finder efter det store Maks. i Okt., som oftest tilhører P. tabulation, fordi denne Art, mig bekendt, overalt er den dominerende paa denne Aarstid. I Sommertiden derimod, da Individantallet i det hele er ringe, men Artsantallet langt større, maa Hvile- cysterne tilskrives mange forskellige Arter. P. t.’s Maks. angives af Zacharias (94/,. p. 117 og 95 d. p. 134) samt af Apstein (96 p. 152) i Pioner- søerne noget senere, end jeg har fundet det i vore Søer, nemlig Juli—Aug. For den lille Katzensees Ved- kommende finder Amberg (00 p. 48) samme Periodicitet som af mig angivet for Dammenes Vedkommende. Ceratium. Af denne overvejende marine Slægt optræder i Ferskvand næppe mere end to Arter, C. cornutum og C. hi- rundinella-, begge er overordentlig varierende, saa vel hvad Tid som hvad Sted angaar, og de talrige Lokal- og Temporalvariationer foranledigede, navnlig i ældre Tid, Opstillingen af et betydeligt Antal Arter (se f. Eks. Imhof 87 p. 120 o. a.); ogsaa i den senere Tid er der opstillet nye Varieteter og Arter (C. hirundinella var. furcoides Le vander 94 a. p. 53, C. curvirostre Huitfeld Kaas 00 p. 6). I Modsætning til de øvrige Ferskvandsperidineer foregaar Delingen uden foregaaende Encystering, medens Organismerne svømmer rundt ved deres Svingtraade; Deling efter et foregaaende Encysteringsstadium er ukendt; Kædedannelsen er aldrig paavist hos Ferskvandsformerne; Hvilecyster kendes kun hos C. hirundinella. C. cornutum Clap. & Lachm. Blochmann 95. Tab. IV, Fig. 144. C. c. træffes ofte ved Bredderne af vore større Søer og kan herfra forslaas ud i den pelagiske Region, hvori den i øvrigt aldeles ikke har hjemme; den er her paavist i Furesø og Sorøsø. Ved Damundersøgelsen 98 blev den funden i alle de 12 undersøgte Damme og i øvrigt i en Mængde Smaasøer. D. c. havde overalt to Maks., et i April—Maj og et i Sep.—Okt., men manglede i øvrigt ikke ganske hverken Sommer eller Vinter; Foraarsmaks. var langt det største. Deling i det fritbevægelige Stadium kan iagttages i enhver Indsamling, rig paa denne Art; den synes at foregaa næsten til enhver Tid paa Dagen og er ikke som hos C. hirundinella bunden til bestemte Naltirner. Delingen er først paavist men ikke luldt forstaaet af Bergh (82 p. 214) og er senere nærmere studeret af ham (87 p. 76) og af Schilling (91 b. p. 31). I Skaale med rigeligt Materiale har man, naar Vandet fordamper, og Skaalens Bund er belagt med et