Studier Over De Danske Søers Plankton

PROTOZOA. Ill tageiser dog ønskelige. Den opnaar derimod meget betydelige Maks, i Furesø og Esromsø og aldeles kolossale Maks. i Sorøsø, Tjustrupsø og Haldsø. Maks. falder altid sammen med Vandets højeste Tp. i Aug. Maaned, Tp. 18—23. Ved Damundersøgelsen 98 viste det sig, at C. hirundinella manglede i de fleste (8) af Dammene, og at den i en kun fandtes ganske enkeltvis. I to var den konstant og havde her et mindre Maks., der i den ene indtraf 1/9, i den anden fra 15/8 til 1/9-, i øvrigt fandtes den i begge Dammene faatallig lige fra 1/5 til 15/n. I en enkelt ganske lille Dam (Limnæadam) paa c. 2 M. Dybde, men med et hele Sommeren ganske vege- tationsfrit Centralfelt var Arten til Stede fra 15/4 til x/i2- Den opnaaede her i Sep. et kolossalt Maks. Det synes altsaa at fremgaa, at C. hirundinella næppe er helt saa aim. i Sma^damme som i større Søer; af alle Ferskvandsperidineer er denne den mest udprægede Søform og ynder særlig Søer med rent, klart Vand; i Søer med høje Cyanophyceemaks. synes den ikke at kunne trives; under Forhold, som jeg i øvrigt ikke er klar over, kan den ogsaa i mindre Søer og Smaadamme opnaa meget høje Maks. (Sorøsø o. a.). Angaaende Artens Biologi kan endnu følgende tilføjes. C. hirundinella kan her i Landet ikke henregnes til de perennerende Planktonorganismer; i Tiden fra Dec. til Marts—April er den praktisk set forsvunden af vore Søers pelagiske Region; Undersøgelsen har vel kunnet paavise ganske enkelte Eks. i Dec.prøverne, 02 3o/1 Haldsø og 02 27/i Skanderborgsø, men disse overvintrende, fritbevægelige Individer er dog saa sjældne, at de ikke kan have nogen Betydning for Arten paa vedkommende Lokalitet. Arten overvintret hos os som Hvilecyster — de vel kendte 3-4-hornede Cyster —, der navnlig iagttages i Sep.—Okt. efter Maks.; deres Antal aftager henimod Vinteren. Efter Isløsningen viser Hvilecysterne sig igen og findes nu pelagisk indtil Maj—Juni, hvorpaa de forsvinder. De Bundprøver, som jeg af Hensyn til Studiet af Gloiotrichia-Kuglerne i Maj optog fra Thorsøs dybeste Partier, viste sig at indeholde store Mængder af hornede Cyster af C. hirundinella. Ved Henstand i Glasskaale, udsatte for rigeligt Dagslys, sprængtes disse Cyster i Løbet af 8 Dage, og Vandet opfyldtes af talløse Ceratier karakteriserede dels ved at mangle Horn, dels ved deres bløde Hud uden tydelig Facettering i Panseret. Senere hen udviklede de sig til typiske Ceratier; Undersøgelser af helt forskellig Art, og som jeg ikke kunde lægge til Side, hindrede mig i at be skæftige mig mere indgaaende med disse Stadier. Alt i alt kan der ingen Tvivl være om, at C. hirundinella, i alt Fald her i Landet, overvintrer som Hvile- cyster, og at disse efter at have holdt sig svævende i nogen Tid synker til Bunds. Vi kender ikke Spirings- betingelserne for disse Cyster og ved ikke, om Cyster, bundfældede paa 40 M. Vand, er i Stand til at sprænges, eller om de her gaar til Grunde. Det fremgaar med Sikkerhed af Planktonundersøgelserne, at Cysternes Antal i Vandmasserne aftager om Vinteren, og at det derpaa atter stiger om Foraaret efter de stærke Foraarsstorme. Jeg er tilbøjelig til at tro, at disse Cyster stammer Ira Littoralregionen og, hævede af Bølgeslaget, senere er ført ud i den pelagiske Region. Her foregaar da efter min Opfattelse Spiringen; de i April—Maj optrædende yderst faa Individer af C. h. skylder da formentlig disse Cyster deres Oprindelse. Det har sin store Interesse at se, hvor over- ordentlig langsomt og gradvis det i Juli—Aug. ofte kolossale Maks. arbejder sig frem. Da Cysterne synes totalt forsvundne af Planktonet i Maj, maa man formode, at der efter denne Maaned ikke klækkes synderlig flere Cyster, og da endvidere Arten indtil Maj overalt er sjælden eller i hvert Fald lidet dominerende, er det Antal Individer, der hvert Foraar fremgaar af Cysterne, forholdsvis ringe. Den yderligere Stigning i Individantallet fremkommer ved Deling af Individerne i det fritbevægelige Stadium, og denne Deling foregaar øjensynlig med en Intensitet, der stiger samtidig med Vandets Tp.; som Følge heraf opstaar da ved Vandets højeste Tp. det olte kolossale Maks. i Juli—Aug. Delingen foregaar som bekendt om Natten og i de tidlige Morgentimer; dette blev først paavist af Bergh for Ceratium tripos’ Vedkommende (87 p. 77), og for C. hirundinella’s Vedkommende kom Blanc til samme Resultat (98 p. 230). Lauter- born (95 a. p. 177) gav desangaaende yderligere Oplysninger. Kærnedelingen finder Sted fra Midnat til 8 Morgen (Juli); senere paa Dagen kun meget sjældent. Delingen af Cellen foregaar i Løbet af Formiddagen,