Studier Over De Danske Søers Plankton

120 PROTOZOA. tvivlsomme pelagiske Arter, og kun af Heliozoer optræder en Del Arter pelagisk, men disse er i øvrigt utilstrækkelig studerede. Yderligere Undersøgelser vil muligvis lære os en Del hidtil oversete pelagiske Heliozoer at kende. Amoebiæ deles i Gymnamoebida og Thecamoebida, af hvilke førstnævnte ikke er paavist i Plankton. Thecamoebida. Arcella. A. vulgaris Ehr. Bloch ma nn 95. Tab. I, Fig. 12. A. v. optræder enkeltvis, særlig om Efteraaret, i de fleste af vore støri'e Søer. Det synes mig, som om alle de undersøgte Individer kun var tomme Skaller; i alt Fald er det aldrig lykkedes mig at iagttage Pseudopodier udgaa af Skallen. A. v. angives i øvrigt ikke i tidligere Plankton- arbejder og maa ogsaa betragtes som en udpræget Bundform, ikke hjemmehørende i den pelagiske Region. Arcella er som bekendt udstyret med Luftvacuoler i et vekslende Antal fra 2 — 14. I Følge Engelmanns Undersøgelser benytter Arcella Luftvacuolerne dels til at stige til Vejrs, dels til at vende sig, naar den er kommen i en ugunstig Stilling. Difflugia. Difflugierne er aldeles overvejende Bund- og Bredformer. I lave Søer med Maksimaldybder paa 4 5 M. og med leret Bund kan man efter stormfuldt Vejr sammen med talrige andre Bundformer trælle et ikke ubetydeligt Antal Difflugier hørende til meget forskellige Arter; til nærmere Studium kan særlig Sjælsø og Bagsværdsø tjene. Disse Difflugier har ofte, men ikke altid, en enkelt stor Luftvacuole, i Aim. beliggende umiddelbart bag ved Skalmundingen. Der er i den senere Tid fra talrige større Søers pelagiske Region angivet Difflugier som konstante Plank- tonorganismer. De paavistes første Gang i Ziirichersøen (Asper & Keuscher 85, 86a., Citat efter Zacha- rias 97a. p. 3) og blev senere fundne i andre Schweizersøer af Burckhardt (99 p. 412); derimod synes de at mangle i Genfersøen (Penard 02 p. 275). Senere beskrev Zacharias (97a. p. 3) D. hydrostatica fra Pionersøerne, Garbini (98a. p. 672, 98b. p. 667) D. cyclotellina fra lago Maggiore og Levander (00 b. p. 53) I), lobostoma Leidy. var. limnetica fra forskellige finske Søer. Endelig beskrev Minkewitsch (00 a. p. 618) fra Bologoiésøen D. planctonica. De 4 her nævnte Former blev alle opfattede som Varieteter af D. lobostoma. I sin store Monografi har Pen ard (02 p. 274) bibeholdt D. hydrostatica Zach., D. lobostoma Leidy og 1). limnetica Levander; D. cyclotellina Garbini anses for at være identisk med førstnævnte Art. D. planctonica, der rimeligvis hører sammesteds hen, synes Penard ikke at have kendt. Der er paavist Difflugier i alle de af mig undersøgte Søer undtagen Furesø, Esromsø, Viborgsø og Skan- derborgsø; i de fleste er de dog kun fundne i ganske faa Eks. i en enkelt Prøve og blev da foieløbig betegnede som D. lobostoma-, derimod er de aim. i Prøver fra Juni—Juli 01 (Tp. 18 22) ira 1 justrupsø, Haldsø og Julsø; Materialet var her saa stort, at de kunde underkastes en nærmere Undersøgelse. Haldsøs Difflugier er kuglerunde, mørkegule af Farve; en Hals er tydelig, og Mundingen er 3-4-delt; Skallen er dækket med Kvartskorn. Tjustrupsøs Difflugia er noget mere aflang og mere hyalin; Halsen er meget svagt afsat; Mundingen er derimod ogsaa her 3-4-lappet. Paalejringen dannes af en overordentlig lille, skiveformet Diatomee, der vistnok er identisk med den lille Stephanodiscns Hantzschii fra Viborgsø, og som vi lormodede gik gennem Nettets Porer. I Følge Penard skal Haldsøs Difflugia da være D. limnetica Levander, Tjustrupsøs D. hydrostatica Zach. Det synes, som om de af Penard angivne Karakterer er konstante; i Haldsø har jeg fundet enkelte Eks., hvis Skaller ganske væsentlig var dækkede af Cycloteller. Julsøs Difflugier slutter sig til Haldsøs.