Studier Over De Danske Søers Plankton

126 PROTOZOA. En ganske tilsvarende Periodicitet fandtes i alle de undersøgte Søer; Arten viste sig overalt umiddelbart før eller lige efter Islægningen og forsvandt i Maj—Juni Maancd. Maks. var gennemgaaende ringe, kun i Haldsø optraadte 02 30l5 Tp. 8 uventet et meget stort Maks.; Arten var i Prøven en af de hyppigst forekommende Organismer; i den foregaaende Prøve 3/5 Tp. 7 og efterfølgende n/6 Tp. 12 var den sjælden. Den synes kun i ringe Grad at optræde i Damme; af de 11 i 98 undersøgte paavistes den kun i 3; Maks. faldt ogsaa her i Api'il—-Maj, men var ikke synderlig stort. T. f. er paa Grund af sin store Hyalinitet vistnok ofte bleven overset; den angives fra Pionersøerne (Za- charias 96 a. p. 51 o. a., Apstein 96 p. 154), fra Stuhmersøerne (Seligo 00 p. 59). De to førstnævnte Forf. angiver samme Periodicitet som jeg, Seligo mener, at Maks. ligger i Aug.—Sep. Fra finske Søer nævner Levander (00/?. p. 21) T. semiciliatum Sterki. Codonella. Af denne overvejende marine Slægt er der i Ferskvand kun beskrevet een sikker Art. C. lacustris Entz. Tab. X, Fig. 120. Blochmann 95. Tab. VI, Fig. 214. C. 1. er paavist i alle de undersøgte Søer og i de allerfleste Prøver; den hører derfor til de udpræget peren- nerende Former, men lindes som oftest kun i ringe Mængde i Prøverne, og i de fleste Søer har det ikke været muligt at paavise særlige Maks. og Min. Dog er den talrig i Sorøsø i Prøverne 01 5/5 TP- 10 °g 02 28/6 Tp. 17. I 98, da Søerne ikke frøs til, viste en Vinterprøve, hvis Dato desværre ikke med Sikkerhed kan angives, fra Esromsø et ganske kolossalt Maks. C. lacustris optraadte her i enorme Masser som Planktonets Hovedform. Den fandtes ved Damundersøgelsen 98 i alle 11 Damme; ogsaa her var den perennerende, men lidet frem- trædende, hyppigst i Marts—April. Saa vel i Vinterprøven 98 fra Esromsø som i Prøven 01 5/5 fra Sorøsø saas Arten ofte i Konjugation; Husenes Munding vendte mod hinanden, og under Konjugationen svømmede Dyrene livligtom; cfr. Apstein (96 Fig. p. 154). Hos de Eks., der levede i Søer, var Husene gennemgaaende lysere end hos dem, der levede i Damme. Paalægningen af fremmede Bestanddele var meget forskellig i de forskellige Søer, men gennemgaaende ringe og Skallens Form noget afvigende fra Sø til Sø; nærmere beset viste det sig dog, at Skallens bageste, kugle- formede Parti omtrent var lige stort og overalt af samme Form. Forskellighederne fremkom ved, at det forreste kraveformede Parti var mer eller mindre udviklet og ikke lige skarpt afsat fra det kugleformede Parti; det bestod af et forskelligt Antal Tilvækstringe, undertiden kun 1—2, men ofte 8—10; den hexagonale Struktur var tydeligst fremtrædende i Kravepartiet. Kun Haldsøs Codonella afveg, hvad Skalformen angaar, betydelig fra de øvrige Søers. Skallens bageste Parti var nemlig her tykkest paa Midten, bagtil indbuet og endte i en skarpt afsat Spids; Kravepartiet var stærkt fremtrædende, udadstaaende, bredere end det bageste Parti og kun forsynet med højst 3—4 Til- vækstringe. Arten er overordentlig vidt udbredt; at angive alle de enkelte Findesteder i Udlandet anses for overflødigt. Med Hensyn til Periodiciteten er en samstemmende Opfattelse endnu ikke tilvejebragt. Zacharias angiver for Pionersøernes Vedkommende, at Mængden i 94 (95 d. p. 136) var størst i Aug.; i 93 var den derimod størst i Jan.; Apstein har sammesteds (96 p. 154) fundet Maks. i April—Juli og Okt; i Valloxensø har Borge (00 p. 13) fundet det i Nov.; i Stuhmersøerne har Seligo (00 p. 59) hyppigst set den i Juni og om Efteraaret. I de fleste Tilfælde synes dog Maks. at indtræffe ved lavere Tp. (8—12°); af Zacharias’ og egne Iagt- tagelser fremgaar det, at det kan indtræffe ved Tp. omkring 0.