Studier Over De Danske Søers Plankton

128 PROTOZOA. saa vidt vides, hverken hos Tintinnidium eller Codonella. Man maa formode, at de al den Tid, de ikke lader sig paavise i den pelagiske Region, enten hviler i encysterede Stadier paa Søbunden, eller at de tilbringer den øvrige Del af Aaret i Littoralregionen. Det første er vistnok det sandsynligste for Staurophrya’s og maaske for Tintinnidium’s, det sidste for Didinium’s, Dileptus’, Bursaria’s og Stentor’s Vedkommende; alle disse Arter forekommer hele Aaret i Smaasøer og lave Damme; fra disse bliver de, navnlig i Foraarstiden under deres Maks., med Tilløbene ført ud i de større Søers pelagiske Region, hvor de for en kort Tid vegeterer, men ikke er i Stand til at holde sig. Cystestadierne gaar rimeligvis alle til Bunds; en Undtagelse herfra danner maaske for en Tid Cysten af Staurophrya, der efter hele sin Bygning kunde formodes atvære delvis pelagisk, og som i Følge Zacharias først brydes i det fritsvævende Stadium. Det er rimeligvis de paa lavere Vand bundfældede Cyster, der fortrinsvis hæves af Bølgeslag og Vertikalstrømninger, og som, efter at være kommen op i Vandlagene, klækkes her. Passiv=pelagiske Organismer. Ved passiv-pelagiske Organismer forstaar man saadanne, som er fastsiddende paa de i Plankton regel- mæssig optrædende Former, bæres af disse og af den Grund kommer til at tilhøre den pelagiske Region. Disse Former frembyder mange interessante Forhold, men Kendskabet til dem er ringe. Saa godt som alle passiv-pelagiske Former er Protozoer, dels Infusionsdyr, dels Flagellater; de omtales derfor naturligst her. Paa Clathrocystis fra Pionersøerne har dog Apstein (96 p. 135) paavist en Diatomee (Diatoma eller Synedrd). Alle p.-p. Protozoer fanger, saa vidt vides, overvejende selv deres Føde, og Organismen, hvorpaa de sidder, spiller i de allerfleste Tilfælde næppe nogen anden Rolle for dem end den at bære dem og mulig- gøre dem Opholdet i den pelagiske Region; derimod er der stor Sandsynlighed for, at disse Smaaskabninger har en ikke ringe Betydning for deres Bærere. Fangeapparatet er nemlig tillige Bevægelsesapparat, ved hvis Virksomhed Diatomeen eller Cyanophyceen, hvorpaa Protozoen sidder, sættes i Bevægelse. Betragter man f. Eks. et levende AsferioneZZa-Plankton, hvor Asterionellerne er besatte med Diploziga frequentissima Zach. (Tab. Ill, Fig. 34), ser man Stjærnerne svømme hurtigt af Sted; en enkelt Diploziga kan sætte en Asterionella i roterende Bevægelse og føre den frem i Vandet. Er Stjærnerne besat med 5—6 Eks., bliver Bevægelserne meget hurtige. Det er mærkeligt al se, hvor nøje de p.-p. Former er knyttede til bestemte Planktonorganismer. I et Cyanophyceeplankton, bestaaende f. Eks. af Anabæna og Clathrocystis, er Anabæna ofte besat med talrige Vorticeller (Tab. I, Fig. 5 og 6), medens Clathrocystis er ganske fri for disse. Saaledes bar Anabæna flos aquæ overalt i vore Søer i Juni Maaned et stort Antal Vorticeller, ofte 30—50 Eks., medens Clathrocystis altid gik fri. Lignende Iagttagelser er anstillede af Apstein (96 p. 136), C. Schröter (97 p. 11). Ganske paa samme Maade er Diploziga frequentissima nøje knyttet til Asterionellerne og Bicocoeca oculata Zach. til Fragilaria crotonensis (Tab. II, Fig. 23). Samme Iagttagelser er for Diplozigernes Vedkommende anstillede af Schröter i Ziirichersøen (97 p. 11), al Zacharias i Pionersøerne (94a. p. 75) og for Bicocoeca oculata’s Vedkommende af Zacharias sammesteds (94a. p. 71); ogsaa Bachmann (01 p. 228) og Prowazek (01 p. 4) omtaler kun Arten fra Frag ilar ia-Jteæmåene. I Furesø, hvor Asterionellerne endnu er talrige paa det Tidspunkt, da Tabellariernes Maks. indtræfler, bærer Asterionellerne altid Diploziga, men denne gaar, som det synes, aldrig over paa Tabellarierne. Paa Clathrocystis har Zacharias (94 a. p. 72) fundet en langstilket Bicocoeca-Art, B. lacustris Clark var. longipes Zach.; den er, saa vidt vides, ikke senere genfunden. En lignende langstilket Bicocoeca-Art optræder konstant paa Stephanodiscus Ira Haldsø og Esromsø; Flagellaten plejer i et Antal af 20—30 Individer at sidde regelmæssig ordnet paa Kantsiden; iagttages Diatomeen med svag Forstørrelse, faar man Indtryk af, al der uden om Kanten ligger en Kreds af lysende Punkter forbundne med denne ved yderst fine Traade.