Studier Over De Danske Søers Plankton

Forfatter: Dr. C. Wesenberg-Lund

År: 1904

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 223

UDK: 57:(28) (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
VERMES. 131 over faa Timer, at de holder sig som hvide Skyer omkring Kolonierne og vistnok aldrig naar ud i en større Søs pelagiske Region1). Det er dog muligt, at den af Braem (96 b p. 54) paaviste Paludicella-Larve, som jeg ikke selv har set, forholder sig anderledes; herom vides dog intet. ROTIFERA.2) Rotifererne danner næst efter Crustaceerne den vigtigste Del af vore større Søers Zooplankton; desuagtet er deres Betydning sammenlignet med disse kun ringe, og kun i Maj—Juni Maaned kan de optræde i saa store Mængder, at de bliver dominerende; paa andre Tider findes de som oftest kun i ganske ringe Mængde. Der er i vore større Søers pelagiske Region paavist et betydeligt Antal Arter, der alle tilhører Underordnen Monogononta; noget nærmere Slægtskabsforhold opviser disse Planktonrotiferer i øvrigt ikke; de tilhører indenfor denne Afdeling de mest forskellige Familier og Slægter; Ordnen Brachionida og særlig Familien Brachionidæ har dog leveret det største og betydningsfuldeste Kontingent. Fælles for Hovedmassen af Plankton-Rotifererne er, at Huden er tynd og hyalin, hvilket ogsaa gælder de Arter, der hører til de saakaldte loricate Rotiferer; Torndannelser er hyppige (Anuræa, Notholca, Triarthra, Polyarthra), Fasthæftningsapparatet mangler meget ofte eller er stærkt reduceret (Ascomorpha, Synchæta, Hudsonella, Anuræa, Notholca, Triarthra, Polyarthra)-, Hjulorganet, der i øvrigt er af meget forskellig Bygning, repræsenterer indenfor sin Type altid den højeste Udvikling; Geledannelser forekommer hos Melicertidæ og Floscalariadæ; Æggene, der hos de øvrige Rotiferer i Aim. aflægges, klæbes i enkelte Tilfælde til andre Planktonorganismer (Rattulus, Hudsonella o. a.); de er undertiden pelagiske (Ploesoma), dette er ogsaa Tilfældet med Hvileæggene (Brachionus og maaske Asplanchna); i en Del Tilfælde bæres de (Anuræa, Notholca, Triar- thra, Polyarthra)-, se det fig. I alle disse Karakterer ser jeg Bygningsforhold, som Livet i den pelagiske Region har medført. En stor Del af de ovennævnte Rotiferer er tillige udprægede Damformer, der kun enkeltvis forekommer i de større Søers pelagiske Region; selv de Arter, der herude har størst Betydning, findes alle i mindre Smaasøer og Damme, hvor de i Aim. opnaar højere Maks, end i større Søer. Alt tyder paa — hvad jeg ogsaa andet- steds nærmere har fremhævet (99) —, at Søernes pelagiske Rotiferer hidrører fra Dammenes fritsvømmende Rotiferer, og disse atter fra Bund- og Bredformer. R. er underkastede en meget betydelig Variation; paa Grund af deres stærke Hyalinitet og ofte længere Torndannelser staar Individerne fra de større Søer med et eget Præg over for Dammenes Individer. Lokale Variationer er ikke særlig fremtrædende hos Individer fra de forskellige større Søer; derimod kan i alt Fald en enkelt Form (A. priodonta) være underkastet en meget betydelig Temporalvariation (se herom anden Del). I Havets pelagiske Region spiller R. en meget underordnet Rolle. Hovedslægter er Synchæta og Anuræa. R. er i Havet aldeles overvejende knyttede til Fjorde og Indhave og optræder her med de samme Arter som i Ferskvand eller i hvert Fald med Arter, der staar Ferskvandets nær (cfr. Daday 91 b. p. 55, Plate 89 p. 1, Lauterborn 94c. p. 212, Levander 00 a. p. 1 og Jägerskiöld 94 p. 17). Digononta. Alle Digononta (Bdelloida og Seisonacea) er krybende eller fastsiddende Dyr; selv om Bdelloida har Svømme- evne, forekommer de dog ikke udenfor Smaadammenes Vegetation; kun Zacharias angiver (00 a. p. 463), at Actinurus neptunius Ehr. i Planktonet Ira Wakenitzfluss (Lübeck) skal kunne optræde i stor Mængde. ’) Spongillarverne forholder sig ganske paa samme Vis. ') Til Grund for Inddelingen af Rotifererne har jeg med Hensyntagen til Webers (98) Arbejde lagt det af mig (99) foreslaaede System. Da det Ferskvands-biologiske Laboratorium oprettedes, og jeg ansattes som dettes Leder, ansaa jeg det for urigtigt i de første Aar at anvende den allervæsentligste Del af min Arbejdskraft paa et saa specielt Felt, som Rotiferernes Systematik og Forplantningsfoi’hold unægtelig er. Jeg ansaa det — i øvrigt mod mine private Ønsker — for nødvendigt foreløbig at lægge disse Studier, hvoraf kun den mindste Del er publiceret, til Side og give mit Arbejde til mere generelle Undersøgelser. Saa snart Planktonundersøgelserne er afsluttede, haaber jeg — af mere end een Grund — at kunne vende tilbage til disse Studier. 17*