Studier Over De Danske Søers Plankton

132 VERMES. Monogononta deles i de 3 Ordner: Notommatida, Brachionida og Melicertida. Hovedmassen af alle Planktonrot. tilhører de to førstnævnte Ordner, ganske særlig den anden. Notommatida deles i 4 Underordner: Notommatinæ, Rattulinæ, Euchlaninæ og Notopsince. Af disse indbefatter Euchlaninæ ingen Planktonorganismer i større Søer; Hovedmassen er krybende eller langsomt svømmende Dyr, der hører hjemme mellem Plantevæksten; en Del træffes dog i Smaasøernes vegetationsfri, centrale Partier (f. Eks. Euchlanis triquetra); enkelte, som visse Euchlanis-Arier, er dog mærkelig bundne til større Søers littorale Region, hvorfra enkelte Individer kan forslaas ud i den pelagiske Region. Ogsaa af de tre andre Underordner er Hovedmassen krybende eller langsomt svømmende Former, der navnlig hører hjemme ved Bunden og mellem Vegetation; en ikke ringe Del er Midtvandsformer i Smaasøer, men om end en Del er Planktonorganismer i større Søer, viser deres nære Slægtskabsforhold med Bund- og Bredformer sig dog i mange Bygningstræk og biologiske Forhold (se det flg. og W.-L. 99). Notommatinæ. Underordnen indbefatter de to Fam. Notommatidæ og Synchætadæ. Notommatidæ. Fam. tæller mange krybende Former, hvoraf en Del (Proales, Pieur otrocha, Taphrocampa) kun und- tagelsesvis er i Stand til at svømme; kun ganske enkelte, særlig kraftige No tommata-Arier, hvis Hjulorgan er udstyret med store Fimrelapper, kan nu og da træffes i Smaasøernes vegetationsfri Partier; i større Søers Plankton er endnu ingen Notominatide paavist. Synchætadæ. I den af mig (99 p. 134) givne Begrænsning af Familien indbefatter denne kun de to Slægter (Synchæta og Polyarthra), der begge for en Del hører hjemme i Smaasøer og Damme, men dog ogsaa optræder i større Søers pelagiske Region. Dette gælder særlig P. platyptera og S. pectinata forma grandis. I Modsætning til alle øvrige Medlemmer af Ordnen Notommalida (se dog Mastigocerca stylata og Sacculus viridis) bærer Polyarthra og tillige ofte Synchæterne deres Æg. Synchæta. Der er af Slægten Synchæta i all beskrevet c. 14 Arter, af hvilke de 4, S. baltica Ehr., S. apus Plate, S. mo- nopus Plate og S. triophthalma Lauterb., er marine. De Heste Forf. er vistnok for Øjeblikket mest tilbøjelige til i Ferskvand at antage 4 Arter: S. pectinata Ehr., S. tremula Ehr., S. stylata Wierz. og S. grandis Zach. Man kan indenfor Synchæterne udskille lo Hovedtyper, en med hvælvet Hjulskive og Ekskretionskanaler omtrent af Legemets Længde (S. pectinata) og en med flad Hjulskive og Ekskretionskanaler af c. 1/3 Legems- længde (S. tremula). Medens S. tremula ikke synes al være underkastet nogen synderlig stærk Variation, er S. pectinata saa vel temporalt som lokalt overordentlig stærkt varierende. Man har i den senere Tid (Wierzejski 92 t. p. 62 og Zacharias 93 p. 23) opstillet to Arter, S. stylata og S. grandis, der øjensynlig nærmer sig denne Type, i Nærheden af hvilken ogsaa en tredie af Zacharias (01c. p. 381) opstillet Form, S. neglecta, hører; denne sidste er rimeligvis identisk med den tidligere af mig (00 p. 610) provisorisk beteg- nede Form S. pectinata forma minor. Det er nu ubestrideligt, at disse Arter er opstillede paa Forhold, der hos denne Slægt dels er underkastet meget betydelige individuelle Variationer, dels henhører under Begrebet Planktonkarakterer. Naar det paa talrige Lokaliteter kan paavises, at man om Vinteren hovedsagelig finder Zacharias’ lille S. neglecta, derpaa i Foraarstiden overvejende den typiske S. pectinata og endelig ved Vandets