Studier Over De Danske Søers Plankton
Forfatter: Dr. C. Wesenberg-Lund
År: 1904
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 223
UDK: 57:(28) (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VERMES.
133
højeste Tp. hovedsagelig S. grandis, saa er det et stort Spørgsmaal, om man ikke her har en Temporal-
variation for sig. Naar det endvidere viser sig, at Længdeaksen hos Individerne af denne Formrække stadig
øges i Tiden fra Vinter til Sommer, skulde det synes, som om vi her har med samme Fænomen at gøre,
som genfindes hos et stort Antal Planktonorganismer, og som nærmere er fremsat (W.-L. 00 p. 606). Ud fra
den Opfattelse, som overalt hævdes i dette Arbejde, at der intet vindes ved en Udsondring i Arter, saa længe
Artsbegrebet ikke kan defineres tilbørligt, har jeg foreløbig bibeholdt det gamle Begreb S. pectinata; Zacha-
rias’ Paastand, at S. grandis lader sig opretholde som en egen Art (01 c. p. 381), vil med den Argumentation,
han anvender, næppe virke overbevisende paa nogen, der allerede har dannet sig en anden Opfattelse1).
Synchæternes Hjem er Smaasøer med vegetationsfri, centrale Partier; de er i langt mindre Grad Plankton-
organismer i større Søer.
Seksualperiode og Hanner er lidet kendte; ogsaa med Hensyn til Æggene ved man kun ringe Besked,
og mig selv er det ikke lykkedes at forstaa disse Forhold.
Den lille Vinterform neglecta bærer sine Æg i et Antal af 1—2; hvorvidt de øvrige af de til S. pectinata-
Gruppen hørende Former bærer Æggene, vides ikke med Sikkerhed; S. grandis skal efter Zacharias (93 p. 35)
have pelagiske Æg, der aflægges i Klumper paa 2—3. I Følge Lauterborn (93a. p. 12) er Hvileæggene hos
S. pectinata dækkede med lange, børsteformede Haar. Zacharias (01c. p. 109) har snart fundet, at Arten
bærer Æggene, og snart at disse er pelagiske. S. stylata har ligeledes pelagiske Æg, dækkede med lange
Børster (Zacharias 01 b. p. 110).
S. tremula skal i Følge Gosse (86 p. 128) bære Æggene; Bilfinger tror (94 p. 41), at dette kun er forbi-
gaaende. I Følge Zacharias (01c. p. 109) skal Arten afsætte dem paa Melosirerne. Apstein (96 p. 158)
angiver efter Iagttagelser i Jan.—April, at Synchæterne bærer saa vel Sommer- som Hvileæggene. Desværre har
de Heste Forf. i deres Angivelser ikke skarpt sondret mellem Sommer- og Hvileæg. Mine egne Iagttagelser er
ufuldkomne; dog er det sikkert, at neglecta i Tiden Feb.—Maj meget hyppig ses bærende 1—2 Æg. S. pectinata
har jeg aldrig set bære Æggene.
S. tremula Ehr.
Weber 98. PI. 16, Fig. 17.
S. t. forekommer kun sparsomt i de større Søers Plankton; den er paavist i alle de undersøgte Søer, men kun
i enkelte Prøver, særlig om Vinteren og i det tidlige Foraar; det er en Damform, der kun forslaas ud i større Søers
pelagiske Region.
Ved Damundersøgelsen 98 blev Arten paavist i hver eneste Dam og viste sig at høre til disses aller-
al mindeligste Rotiferer. Den var overalt perennerende og vistnok den om Vinteren hyppigste Form. Den
har to Maks., et i April—Maj og et i Okt.—Nov.; sammen med det første, der i alle Damme var det største,
faldt overalt en Seksualperiode med talrige Hanner, sammen med det sidste blev disse kun undtagelsesvis
paaviste. Om Sommeren kunde Arten næsten ganske forsvinde; i Foraarstiden, inden Vegetationen havde
dækket Overfladen af Dammene, optraadle den i uhyre Mængder; dens Føde er bl. a. Peridininm tabulatum,
som den snapper med Tænderne og sluger hel. S. t. er i øvrigt paavist i Hedesøer, Mosehuller, kort sagt
overalt, hvor Undersøgelser er bleven anstillede.
Da den væsentlig er Dambeboer, omtales den i Aim. ikke i Planktonarbejder; alle Forf. stemmer overens
om, at den er perennerende (Lauterborn 98 p. 174, 93a. p. 9; Zacharias 94b. Tabel, p. 100); sidstnævnte
angiver ogsaa Maks. i April.
5. pectinata Ehr.
Weber 98. PI. 16, Fig. 15.
5. p. er paavist i alle de undersøgte Søer og hører til disses perennerende Plankton; den er vel ikke funden
hver enkelt Prøve, men dog i Prøver tagne til alle Aarstider, og man maa formode, at den til enhver Tid, om end
x) Efter Undersøgelsens Afslutning udkom Rousselets omhyggelige Arbejde over Synchæterne (02 p. 269); ofr. ogsaa Lauterborn
(03 p. 59(5); det er vel muligt, at min Opfattelse af Synchæla-Arterne ikke er rigtig; foreløbig har jeg dog ikke kunnet ændre den.