Studier Over De Danske Søers Plankton

VERMES. 133 højeste Tp. hovedsagelig S. grandis, saa er det et stort Spørgsmaal, om man ikke her har en Temporal- variation for sig. Naar det endvidere viser sig, at Længdeaksen hos Individerne af denne Formrække stadig øges i Tiden fra Vinter til Sommer, skulde det synes, som om vi her har med samme Fænomen at gøre, som genfindes hos et stort Antal Planktonorganismer, og som nærmere er fremsat (W.-L. 00 p. 606). Ud fra den Opfattelse, som overalt hævdes i dette Arbejde, at der intet vindes ved en Udsondring i Arter, saa længe Artsbegrebet ikke kan defineres tilbørligt, har jeg foreløbig bibeholdt det gamle Begreb S. pectinata; Zacha- rias’ Paastand, at S. grandis lader sig opretholde som en egen Art (01 c. p. 381), vil med den Argumentation, han anvender, næppe virke overbevisende paa nogen, der allerede har dannet sig en anden Opfattelse1). Synchæternes Hjem er Smaasøer med vegetationsfri, centrale Partier; de er i langt mindre Grad Plankton- organismer i større Søer. Seksualperiode og Hanner er lidet kendte; ogsaa med Hensyn til Æggene ved man kun ringe Besked, og mig selv er det ikke lykkedes at forstaa disse Forhold. Den lille Vinterform neglecta bærer sine Æg i et Antal af 1—2; hvorvidt de øvrige af de til S. pectinata- Gruppen hørende Former bærer Æggene, vides ikke med Sikkerhed; S. grandis skal efter Zacharias (93 p. 35) have pelagiske Æg, der aflægges i Klumper paa 2—3. I Følge Lauterborn (93a. p. 12) er Hvileæggene hos S. pectinata dækkede med lange, børsteformede Haar. Zacharias (01c. p. 109) har snart fundet, at Arten bærer Æggene, og snart at disse er pelagiske. S. stylata har ligeledes pelagiske Æg, dækkede med lange Børster (Zacharias 01 b. p. 110). S. tremula skal i Følge Gosse (86 p. 128) bære Æggene; Bilfinger tror (94 p. 41), at dette kun er forbi- gaaende. I Følge Zacharias (01c. p. 109) skal Arten afsætte dem paa Melosirerne. Apstein (96 p. 158) angiver efter Iagttagelser i Jan.—April, at Synchæterne bærer saa vel Sommer- som Hvileæggene. Desværre har de Heste Forf. i deres Angivelser ikke skarpt sondret mellem Sommer- og Hvileæg. Mine egne Iagttagelser er ufuldkomne; dog er det sikkert, at neglecta i Tiden Feb.—Maj meget hyppig ses bærende 1—2 Æg. S. pectinata har jeg aldrig set bære Æggene. S. tremula Ehr. Weber 98. PI. 16, Fig. 17. S. t. forekommer kun sparsomt i de større Søers Plankton; den er paavist i alle de undersøgte Søer, men kun i enkelte Prøver, særlig om Vinteren og i det tidlige Foraar; det er en Damform, der kun forslaas ud i større Søers pelagiske Region. Ved Damundersøgelsen 98 blev Arten paavist i hver eneste Dam og viste sig at høre til disses aller- al mindeligste Rotiferer. Den var overalt perennerende og vistnok den om Vinteren hyppigste Form. Den har to Maks., et i April—Maj og et i Okt.—Nov.; sammen med det første, der i alle Damme var det største, faldt overalt en Seksualperiode med talrige Hanner, sammen med det sidste blev disse kun undtagelsesvis paaviste. Om Sommeren kunde Arten næsten ganske forsvinde; i Foraarstiden, inden Vegetationen havde dækket Overfladen af Dammene, optraadle den i uhyre Mængder; dens Føde er bl. a. Peridininm tabulatum, som den snapper med Tænderne og sluger hel. S. t. er i øvrigt paavist i Hedesøer, Mosehuller, kort sagt overalt, hvor Undersøgelser er bleven anstillede. Da den væsentlig er Dambeboer, omtales den i Aim. ikke i Planktonarbejder; alle Forf. stemmer overens om, at den er perennerende (Lauterborn 98 p. 174, 93a. p. 9; Zacharias 94b. Tabel, p. 100); sidstnævnte angiver ogsaa Maks. i April. 5. pectinata Ehr. Weber 98. PI. 16, Fig. 15. 5. p. er paavist i alle de undersøgte Søer og hører til disses perennerende Plankton; den er vel ikke funden hver enkelt Prøve, men dog i Prøver tagne til alle Aarstider, og man maa formode, at den til enhver Tid, om end x) Efter Undersøgelsens Afslutning udkom Rousselets omhyggelige Arbejde over Synchæterne (02 p. 269); ofr. ogsaa Lauterborn (03 p. 59(5); det er vel muligt, at min Opfattelse af Synchæla-Arterne ikke er rigtig; foreløbig har jeg dog ikke kunnet ændre den.