Studier Over De Danske Søers Plankton

178 ARTHROPODA. Vi borgs øer ne. C. s. er her perennerende og spiller en betydelig Rolle. Den paavistes 01 29/3 Tp. 1 i faa Eks. og er endnu sjælden 18/5 Tp. 14, er derimod betydelig tiltaget 10/7 Tp. 21, men er noget mindre hyppig i Prøven 7/8 Tp. 23, den er atter talrig 15/9 Tp. 12 og opti'æder 14/]0 Tp. 12 i meget stor Mængde; den er paa dette Tidspunkt den almindeligst forekommende Crustace. I Prøven 10/11 Tp. 8 er den kendelig aftaget, men tiltager atter 8/12 Tp. 2. I de følgende Prøver lige til 02 14/6 findes den kun enkeltvis, men er ret hyppig i Prøverne 25/6 Tp. 17 og 27/7 Tp. 15. Frugtbarheden er altid kun ringe: i Reglen kun eet, højst 3 Æg; Hanner er mærkelig nok ikke paaviste. Skand er borgsø. C. s. er paavist i alle de undersøgte Prøver; den er ret sjælden 00 29/12 Tp. 5, stiger i Antal 01 19/5 Tp. 13 og er talrig 5/8 Tp. 21, paa hvilket Tidspunkt den danner en ikke uvæsentlig Del af Søens Plankton; 15/9 Tp. 12 er Antallet vel noget aftaget, men er dog ret betydeligt; en stærkere Nedgang viser sig 18/10 Tp. 12. I Tiden fra 20/n Tp. 6 til 02 3/6 Tp. 15 optræder den kun enkeltvis, men er noget hyppigere i Prøverne 28/6 Tp. 18 og 30/7 Tp. 14. Mossø. C. s. er rimeligvis perennerende; den er paavist i ringe Antal i Prøven 01 20/5 Tp. 12. I Prøven ]/8 Tp. 22 optræder den i ganske forbavsende Mængder, udgør en væsentlig Del af Planktonet og er i hvert Fald den hyppigst forekommende Crustacee. I alle følgende Prøver i 01 og lige til 02 30/7 Tp. 15 er den sjælden, men optræder da atter med et meget stort Maks. omtrent som 01 1/s. Julsø. C. s. er rimeligvis perennerende; 01 20/5 Tp. 13 er Arten ret alm., men optræder allerede i Prøven 10/7 Tp. 20 i meget stor Mængde og er paa dette Tidspunkt den hyppigste Crustace; den er endnu talrig J/8 Tp. 22, hvorpaa den igen tager stærkt af og i alle Prøver lige til 02 31/7 Tp. 15 stadig er sjælden; 31/7 er den noget hyp- pigere, men opnaar ikke saa stort et Maks. som i 01. I Furesø, Es ro ni sø og Hald sø er C. s. ikke paavist. Naar der i det foregaaende er brugt det Udtryk, at C. s. ikke er paavist i vedkommende Sø, menes dermed selv- følgelig, at den ikke er funden som Planktonorganisme i denne; inde ved Bredden er C. s. paavist i hver eneste Sø og er f. Eks. baade i Furesø og Esromsø overalt i Scirpus Phragmites-Bæltet og i Myriophyllum-Bæltet en over- mande aim. Skabning. Som en af Landets almindeligste Daphnier blev den paavist overalt ved Damundersøgelsen 98; den var ogsaa her meget ofte en konstant Beboer af Dammenes centrale Partier. Som Planktonorganisme er det en Overfladeform, der ganske synes at mangle i dybere Vandlag. Det fremgaar da af de ovenfor givne Meddelelser, at vi i Chydorus sphæricus har en Littoral- og Bund- form for os, som hele Aaret og allid i betydelig Mængde lever inde ved Søbredden; den er i visse Søer altid Littoralform, i andre derimod optræder den tillige som Planktonorganisme, der vel den største Del af Aaret er sjælden som saadan, men til Gengæld indenfor en vis skarpt begrænset Tid kan optræde i saa uhyre Mængder i den pelagiske Region, at den bliver Planktonets dominerende Crustacee. Alt i alt tør man vel sige, at dette Fænomen er sjældnest i dybe, kolde og klare Søer (Furesø, Esromsø, Tjustrupsø, Haldsø), men at det i hvert Fald kan være meget markeret i Søer med høje Cyanophyceemaks. (Viborgsø, Julsø). Paa intet af disse Forhold bør man dog lægge for megen Vægt; intetsteds opnaar C. s. saa stort et Maks. som i Mossø, den største af de undersøgte Søer, der ligesaa lidt som Sorøsø kan opvise synderlig høje Cyanophyceemaks. Baade i Skanderborgsø, Mossø og Julsø falder Tiden for C. s.’ Optræden som Planktonorganisme i Slutn. af Juli og i Beg. af Aug., i Viborgsø derimod betydelig senere: i Okt. I alt Fald for de tre lørstnævnte Søers Vedkommende indtræffer Perioden som Planktonorganisme paa samme Tid i de to lagttagelsesaar. Navnlig for Mossøs Vedkommende er det ganske mærkeligt at se denne i den pelagiske Region i øvrigt sjældne Art lier opvise sit kolossale Maks. 01 ’/s °§ ikke meget mindre Maks. 02 30/7; i alle de øvrige Prøver optræder den kun enkeltvis. Rettest bør man vistnok opfatte Fænomenet som en Vandring, idet C. s., som det synes, til ret bestemte Tider fra Littoralzonen trækker ud i Søernes pelagiske Region. Aarsagerne hertil er os ganske ukendte; i Analogi med Vandringsfænomener hos andre Dyr maatte man nærmest tænke sig, at denne Vandring enten skyldes Ernærings- eller Forplantningsforhold. Selv heldede jeg nærmest til den sidste Opfattelse og har derfor overalt i del indsamlede Materiale omhyggelig eftersøgt Hannerne; ikke desmindre har jeg aldrig taget disse som Planktonorganismer i større Søer; Hvileæg synes ikke at dannes, saa længe Arten opholder sig i den