Studier Over De Danske Søers Plankton
Forfatter: Dr. C. Wesenberg-Lund
År: 1904
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 223
UDK: 57:(28) (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ARTHROPODA.
179
pelagiske Region; derimod foregaar den parthenogenetiske Formering meget livligt, Vandet vrimler af unge
Dyr uden Æg. Hvor vidt vi her har en Ernæringsvandring for os, kunde Tarmundersøgelser dels til for-
skellige Aarstider og dels paa Eks. stammende baade fra Littoral- og fra den pelagiske Region muligvis give
nærmere Oplysninger om.
Mulig skyldes Fænomenet kun en Overbefolkning i Littoralregionen, men jeg blev desværre for sent klar
over dets Almengyldighed, til at Undersøgelser desangaaende kunde sættes i Gang.
Ligesom Stingelin (95 p. 262) har jeg iagttaget, at der er stor Forskel i Henseende til Individernes
Udseende navnlig m. H. t. Længde- og Højdeforholdet; en Del Eks. er næsten kuglerunde, hos en Del,
og vistnok navnlig de yngre, er Længden betydelig større end Højden; der gives dog alle Overgange
mellem dem.
C. s. synes ikke at optræde pelagisk i de store europæiske Søer; den angives i alt Fald ikke som saadan
i Schweizersøerne; i det mellemeuropæiske Slettelands Søer optræder den, ogsaa udenfor Danmark, snart
som Littoralform, snart som Planktonorganisme. Apstein har ment (96 p. 95), at Chydorus særlig skulde
være pelagisk i hans saakaldte Croococcaceesøer, men derimod littoral i hans Dinobryum-Søer. Vi har oven-
for set, at Chydorus som pelagisk Organisme i Søer med høje Cyanophyceemaks. kan opnaa høje Maks.,
men at saadanne ogsaa kan fremkomme i Søer, hvor Cyanophyceerne ikke spiller nogen synderlig Rolle;
Apsteins Opfattelse kan derfor ikke fuldt ud opretholdes; den er i øvrigt i det væsentlige tiltraadt af Birge
(97 p. 349—350), der har iagttaget, at C. s. var særlig aim. i de Aar, da en rigelig Udvikling af Anabæna o. a.
Cyanophyceer havde fundet Sted. Ogsaa Birge opfatter den som Littoralform og angiver, at Antallet i den
pelagiske Region øgedes kolossalt i Dagene mellem den 8. og 10. Juni efter en særlig stærk Nord- og
Nordvestvind.
Allerede P. E. Müller (68a. p. 194) omtaler Arten som en mindre udpræget Bundform end de øvrige
Lynceider; den er ogsaa senere funden som Midtvandsform i Plonersø (Zacharias 93 p. 32), Stuhmer-
søerne (Seligo 00 p. 67) o. a.; saa vel Apstein (96 p. 174) som Seligo angiver, at dens Maks. ligger i
Sommerhalvaaret; ogsaa i Følge Apstein er C. s. som Planktonorganisme acyklisk; i Smaadamme skal den
i Følge Weismann (76—79 p. 393) kunne være polycyklisk, men dog paa mange Lokaliteter ogsaa optræde
acyklisk.
Arten er Kosmopolit; den er overmaade aim. i Grønland, hvor Hannerne forekommer i stor Mængde
(W.-L. 95 p. 126).
Gymnomera.
Onychopoda.
Polyphemidæ.
Fam. indbefatter 4 Slægter, hvoraf de to, Podon og Evadne, er marine; af de to øvrige er Bythotrephes
en udpræget pelagisk Organisme, Polyphemus, Hovedart P. pediculus (Linné), en Dam- og Mosebeboer, der
dog ogsaa findes i større Søers Littoralregion; herfra forslaas den undertiden ud i den pelagiske Region,
hvor den dog ikke hører hjemme. I mindre Vandmasser ser man den ofte staa i smaa, skarpt begrænsede
Sværme paa aabne, solbelyste Pletter imellem Vegetationen; kun en enkelt Gang har jeg set denne Art
optræde i større Mængde i en Søs pelagiske Region. Prøver fra Almindsø 01 3/8 Tp. 18 indeholdt P. p. i stort
Antal; den iagttoges ude paa Søens centrale Partier; Arten var midt i sin Seksualperiode, og der fandtes
talrige Hanner; Almindsø, der hører til vore dybeste Søer, er smal og har stejlt nedfaldende Bredder, altsaa
en meget smal Littoralzone.
Bythotrephes.
Der er af Slægten Bythotrephes beskrevet en Del Arter, som efter Lilljeborg alle henføres til to, B. lon-
gimanus, der er den aim. forekommende, og B. Cederstrømii Schoedler, der ikke skal findes udenfor den skandi-
naviske Halvø; begge opløser sig i øvrigt i en Del Varieteter, af hvilke man særlig lægger Mærke til Var. arcticus,
23*