Studier Over De Danske Søers Plankton

ARTHROPODA. 191 Haldsø. C. o. har ogsaa i Haldsø kun ringe Betydning; jeg har aldeles ikke kunnet paavise den i Vinter- prøverne, uagtet den selvfølgelig findes i Søen; den har i Prøverne 01 20/7 Tp. 17 og 7/s Tp. 18 et svagt Maks. med talrige Hanner saa vel som Hunner med Æg; i alle de øvrige Prøver er den sjælden. S kan d erb or g sø. C. o. er ret aim. 00 29/12 Tp. 5 og 01 19/15 Tp. 13; den har da rimeligvis haft et Maks. med Seksualper., som ikke er paavist, da Prøver mangler indtil 5/8 Tp. 21; den er paa dette Tidspunkt og i Prøven 15/9 Tp. 12 mærkværdig talrig, men tager derpaa af i Antal og synes sjælden hele Efteraaret, Vinter og Foraar indtil 02 3/6 Tp. 15, da et meget stort Maks. indtræffer. I de følgende Prøver var Antallet ringe. Der er i Sommerprøverne 01 funden Hanner, Hunner med Æg og en betydelig Mængde unge Dyr. Prøvernes Antal har været for faa, til at Forholdene kunde udredes. Fra 02 S/1 til l/5 er Hanner, ligesom ogsaa Hunner med Æg? yderst sjældne; x/5 er Hanner meget alm., men 3/G findes næsten kun ægbærende Hunner. Mos sø. C. o. kan ogsaa her i 01 vanskelig studeres paa Grund af for faa Prøver; den synes dog at have haft et Maks. fra c. 20/5 Tp. 12, som dog er ophørt inden 1/8 Tp. 22; et nyt svagt Maks. er iagttaget i Okt. 15/10 Tp. 10, hvorpaa Arten tager af i Antal. 02 10/5 Tp. 8 er den ret aim., og i de følgende Prøver tiltager Antallet stadig; der er et meget stort Maks. ved Undersøgelsens Slutning 30/7 Tp. 15. Talrige Hanner samt Hunner med Æg er paaviste 01 20/s> ligeledes 15/10 og 02 28/6. Julsø. C. o. er en af de i Søen hyppigst forekommende Crustaceer. Den er sjælden 00 26/12 Tp. 4 og 01 24/4 Tp. 3, men tiltaget i Antal 20/5 Tp. 13 og opnaar et stort Maks. 10/7 Tp. 20; den er stadig talrig l/s Tp. 22 og 15/9 Tp, 12; derpaa tager Antallet pludselig og stærkt af, og først efter Isløsningen i Prøven 02 5/4 Tp. 3 er den aim.; det meget store Maks. indtræffer 5/5 Tp. 6, og Arten er fra nu af indtil Undersøgelsens Slutning 31/7 Tp. 15 en af de hyppigst forekommende Former. 01 2015 lindes talrige Hanner og en Del Hunner med Æg; i Sommerprøverne var Hanner og ægbærende Hunner langt sjældnere, men Ynglen fremherskende; en Seksualper. indtræffer atter 15/9 Tp. 12. I 02 optræder talrige Hanner 5/4 Tp. 3, men faa Hunner med Æg; begge forekommer i stor Mængde lige til 30/c Tp. 16, hvorpaa Antallet aftager; samtidig stiger Mængden af Yngel. Det er ret vanskeligt af de her givne Meddelelser at danne sig et klart Billede af Artens Levevis i vore Søer. Vi kan dog betragte følgende Punkter som fastslaaede; C. o. er den i vore større Søers pelagiske Region hyppigst forekommende Cyclops-Art. Den er, som rimeligvis alle andre Copepoder, perennerende, men sjælden om Vinteren; i alle Søerne falder der et meget tydeligt Min. i Tiden fra Nov. til April. I Tiden fra April til Okt.—Nov. optræder udprægede Maks. i Furesø, Sorøsø, Tjustrupsø, Skanderborgsø, Mossø og Julsø. Disse Maks. ligger i de forskellige Søer til forskellig Tid; ret konstant er det store Foraars- maks. (Sorøsø, Tjustrupsø, Viborgsø, Mossø og Julsø); i Sorøsø, Tjustrupsø, Viborgsø og i Mossø afbrydes dette Maks. af et Sommermin., hvorpaa der i alt Fald i Tjustrupsø følger et mindre Efteraarsmaks. Derimod er der ikke paavist noget Sommermin. i Julsø; her er Individantallet stadig stort, lige fra Maj til Sep.; i Furesø indtræffer Maks. først i Juli—Aug.; paa dette Tidspunkt er Antallet ogsaa størst i de Søer, hvor Arten er sjælden (Esromsø, Haldsø). Der synes overalt at være en tydelig Seksualper. i April—Maj, men i øvrigt synes Forplantningsvirk- somheden ingensinde ganske at være standset; jeg har nemlig til alle Tider kunnet paavise Hanner samt Hunner med Æggesække. Undersøgelsen har ikke med Sikkerhed kunnet fastslaa Tidspunktet for den slørste Mængde Yngel; det tør kun siges, at Yngel findes til enhver Tid, og det maa formodes, at Mængden var størst efter det store Foraarsmaks. Det synes, som om Yngel overalt kun forekommer i meget ringe Mængde om Vinteren, men det bliver mig i saa Fald en Gaade, paa hvad Maade det ofte kolossale Maks. i April—Maj kan komme til Udvikling. Da Generationerne stadig griber ind i hverandre, vil det altid være en meget vanskelig Sag at angive, baade hvor lang Tid en C. oithonoides bruger lor at blive kønsmoden, og hvor længe den overhovedet lever; nærværende Undersøgelse kan ingen Oplysninger give i saa Henseende. Hartwig (01 p. 54) o. a. har gjort opmærksom paa, at Ægantallet hos C. o. er forskelligt paa de forskellige Lokaliteter; i Smaasøer og Damme, hvor Arten ofte forekommer, findes som oftest 5—6, undertiden 6—8—14 Æg i hver Æggesæk; i kolde, klare