Studier Over De Danske Søers Plankton

192 ARTHROPODA. Søer findes sjældent mer end 2—3; Schmeil formoder (92 p. 67), at det er Fattigdom paa Næring i saa- danne Søer, der er Skyld i det ringe Ægantal, Apstein (96 p. 178) derimod, at det er en Tilpasning til pelagisk Levevis; begge Fortolkninger kan meget vel være rigtige, og den ene synes mig ikke at udelukke den anden. Hos os synes Ægantallet i de større Søer i Alm. at være 4—6. C. oithonoides er en vidt udbredt Art og rimeligvis hjemmehørende over hele Europa; den er aim. selv i alpine Søer (Zschokke 00 p. 295) og nævnes i næsten alle Planktonarbejder fra det mellemeuropæiske Slettelands Søer. Den er overalt en udpræget pelagisk Organisme. Den eneste, der nærmere har studeret dens Levevis, er Apstein, der for Pionersøerne kommer til et lignende Resultat som jeg for de danske Søers Vedkommende. Ogsaa han angiver, at Arten er perennerende, hyppigst i Sommerhalvaaret, sjælden om Vinteren; Foraars- maks. er konstant, men over senere Maks. har heller ikke han kunnet opnaa Klarhed; Hannerne er sjældnere end Hunnerne; de findes hyppigst om Sommeren; i Vinterhalvaaret er de ikke sele. Cyclops strenuus Fischer. Schmeil 92. Tab. II, Fig. 12. Furesø. C. s. spiller en ganske underordnet Rolle i Furesøens Plankton; særlig i Maj—Juni saa vel i 01 som 02 er der paavist en Del Eks.; i den øvrige Del af Aaret optræder den kun enkeltvis. Esrom sø. C. s. udgør til Tider en betydelig Del af Søens Crustaceeplankton ; den er vistnok ret aim. i Tiden fra 00 17/12 Tp. 5 til 01 G/5 Tp. 8, indenfor hvilket Tidsrum der falder en Seksualper. Hannerne er navnlig aim. i April, og der findes mange Hunner med Æggesække paa c. 20 Æg i hver. I Tiden fra 29/6Tp. 15 indtil 15/10Tp. 12 er Arten yderst sjælden, og først 15/10 findes en Del Eks., mest unge Dyr. I Prøverne 10/11 Tp. 7 og 17/12 Tp 1 er Arten kendelig steget i Antal og befinder sig midt i en Seksualper.; den danner nu en væsentlig Del af Crustacee- planktonet; Hanner er talrige, Hunnerne bærer næsten alle Æggesække med 8—10 Æg i hver. Et Min. indtræffer 02 13/1 Tp. 1—22/3 Tp. 2, under hvilket man ikke ser Hunner med Æg, men en Del Hanner. Efter Isløsningen i Prøven 17/4 Tp. 4 er Arten atter noget hyppigere og holder sig ret aim. til 23/5 Tp. 9; indenfor dette Tidsrum træffes Hunner med talrige Æg, c. 15—17 i hver Æggesæk, men Hannerne kun i Begyndelsen; i alle Prøver efter 23/5 optræder Arten kun enkeltvis. Det fremgaar da heraf, at C. strenuus i Esromsø har to Maks., et om Efteraaret Nov.—Dec. og et om Foraaret April—Maj; samtidig indtræffer Seksualperioderne; Hannernes Maks. ligger før Hunnernes; Ægantallet er i Efteraarets Seksualper. (16—20) mindre end i Foraarets (c. 40). I Sommertiden ligger et meget udpræget Min. Sorø sø. C. s. forekommer sikkert nok hele Aaret, men gennemgaaende kun i ringe Mængde; den er ret hyppig i Prøverne 01 17/io Tp. 12 og 18/xl Tp. 7, navnlig paa dybere Vand. Tjustrupsø. C. s. optræder ogsaa her i de fleste Prøver kun enkeltvis, noget hyppigere i Efteraarsprøverne 01 16/1O Tp- 13 og 18/11 Tp. 7. Vi bor g sø. C. s. er til Tider den i Søen talrigst repræsenterede Crustacee. Den findes kun i ringe Mængde 01 29/3 Tp. 1, men er noget tiltaget 18/5 Tp. 14; i ingen af disse Prøver har det været muligt at paavise Seksualper.; de indeholdt væsentlig unge Dyr; efter 10/7 Tp. 21 og indtil 10/nTp. 8 tiltager Arten mærkelig nok stadig; 14/ioTp-12 er den lige saa aim. som Diaptomus og 10/11 absolut talrigere. 01 7/8 Tp. 23 mærkes en Seksualper., under hvilken de fleste Hunner bærer Æg, og Hanner er aim.; i de senere Prøver indtil 10/n findes væsentlig kun Yngel og unge Dyr; efter 10/n indtræder en ny, vel markeret Seksualper.; 8/12 Tp. 2 er C. s. saa godt som forsvunden og er i de følgende Prøver 02 3/1 Tp. 2 og 22/3 Tp. 2 yderst sjælden; 30/4 Tp. 8 findes Arten med et ganske kolossalt Maks. og midt i en Seksualper.; i alle de følgende Prøver er den sjælden. Det er ikke muligt af de her givne Facta at bestemme Seksualperiodernes Beliggenhed. Prøverne fra Aug. 01 har alle været store og har i andre Henseender vist sig fuldt paalidelige; snarest maa jeg formode, at vi her har haft med Sværmdannelse at gøre, og at Nettet i nogle. Tilfælde har truffet i Sværmene, i andre udenfor disse. Det fremgaar dog af Prøverne, at C. strenuus i 01 har haft en Seksualper. i Nov., Min. om Vinteren og stor Seksualper. om Foraaret; for saa vidt er Forholdene overensstemmende med dem, vi finder i andre Søer saa vel her i Landet som i Udlandet. Hald sø. C. s. findes enkeltvis i alle Prøverne; nogen Stigning i Antallet eller særlig markeret Seksualper. om Efteraaret er ikke paavist.