Studier Over De Danske Søers Plankton

ARTHROPODA. 193 Skanderborgsø og Mossø. C. s. findes muligvis i alle Prøverne; i Efteraars-og Vinterprøverne er der paavist en Del Eks. Julsø. C. .s. forholder sig her som i de to foregaaende Søer, kun synes Mængden i Prøverne 01 lo/10 Tp. 12 og 20/n Tp. 6 at være noget større end i de to andre Søer. Det fremgaar heraf, at C. strenuus vel er paavist i alle vore Søers pelagiske Region, men at den som Plankton-dannende kun spiller nogen Rolle i to, nemlig i Esromsø og Viborgsø. Man kan vistnok gaa ud fra, at C. strenuus i de fleste danske Søer har to Maks., et stort Efteraarsmaks og et mindre Foraarsmaks.; under Efteraarsmaks. kan den være ret talrig selv i de Søer, hvor den ellers, kun lader sig paavise enkeltvis; Maks. falder sammen med en Seksualper., særlig paaviselig i Esromsø og i Viborgsø. Ogsaa for denne Arts Vedkommende synes Ægmængden at være størst om Foraaret Burckhardt (00 p. 146) kommer for Vierwaldstådtersøens Vedkommende til et ganske lignende Hoved- resultat som jeg: Maks. med Seksualper. Dec.—Feb., Min. for Hanner fra Jan. til Juni, for Hunner fra Marts til Juni; et nyt, mindre Maks. med Seksualper. indtil Sep., derpaa atter Min., der for Hannernes Vedkom- mende varer til Nov., for Hunnernes indtil Sep.; det er rimeligvis det mindre Sommermaks., som er bleven paavist i Viborgsø. C. strenuus har en meget stor geografisk Udbredelse; den forekommer i Følge Lilljeborg (01 p. 32) i det nordligste Sibirien og paa de Nysibiriske Øer, er meget aim. i højtliggende Alpesøer (Zschokke 00 p. 295), men ikke mindre hyppig over hele det mellemeuropæiske Sletteland; den forekommer i Smaasøer og som Planktonorganisme i større Søer. C. s. er, som saa mange andre Organismer med vid geografisk Udbredelse, overordentlig stærkt varierende. Lilljeborg har (01 p. 29—33) givet en ypperlig Oversigt over Variationerne; Arten er om Vinteren, i alt Fald i det mellemste og sydlige Sverrig, mest luxuriøst udstyret, men bliver hen paa Sommeren mere og mere reduceret; i dybe Søer holder den sig Sommeren over under to Former, der tidligere blev opfattede som særlige Arter, C. abyssorum og lacustris, og af hvilke førstnævnte kan betragtes »som en luxurierande Form af vinterformen och den tidiga vårformen och den senare såsom en sjöform af den reducerade sommerformen« (p. 29). Lilljeborg er tilbøjelig til, bl. a. fordi Vinterformen er den mest luxurierende, i C. strenuus at se en Relikt fra Istiden, og Zschokke (01 p. 33) har, væsentlig støttende sig til, at Seksualper. falder om Vinteren for Eksemplarerne fra de alpine Søer, haft samme Tanke. Calanidæ. Fam. Calanidæ tæller i Ferskvand et ret betydeligt Antal Slægter. I Europa forekommer Limnocalanus, Diaptomus, Heterocope, Eurytemora. Af disse lever den førstnævnte Slægt ogsaa i Havet; Heterocope lever overvejende i rent Ferskvand, og Eurytemora indbefatter Arter, hvoraf nogle lever i Brakvand, andre i rent Ferskvand og atter andre begge Steder; kun Diaptomus synes skarpt begrænset til Ferskvand; den langt overvejende Del af Ferskvands-Calaniderne tilhører Diaptomus-, af Limnocalanus forekommer i Europa i Ferskvand kun en sikker Art; af Heterocope og Eurytemora henholdsvis tre Arter og 1 Art. Her i Landet er hidtil kun lunden Repræsentanter lor Diaptomus og Eurytemora. I Følge Oplysninger hentede fra Mag. S. Jensens Manuskript forekommer E. lacinulata Fischer vel i Ferskvand, men altid i Nærheden af Havet (Botanisk Haves Dam o. a.). E. affinis Poppe er kun paavist som Fjord- og Kystform; E. lacustris Poppe er kun fundet i faa Eks. i Gudenaaen ved Silkeborg. Limnocalanus kunde som skandi- navisk, alpin Form ikke ventes; derimod maatte man i høj Grad formode, at Heterocope, i hvert Fald med sine to Arter H. saliens (Lilljeb.) og appendiculata G. O. Sars, maatte kunde paavises; førstnævnte er nemlig kendt fra Nordtyskland, sidstnævnte fra talrige Findesteder i Sydsverrig, Nordtyskland og Holsten (Steuer 01 Tavle 10). Saa vel Mag. Søren Jensen som jeg selv har søgt efter Heterocope-Arterne baade i de Søer, der nævnes i dette Arbejde, og i talrige andre, men det er hidtil aldrig lykkedes os at finde dem; dog maa De danske Søers Plankton. 25