Studier Over De Danske Søers Plankton

Forfatter: Dr. C. Wesenberg-Lund

År: 1904

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 223

UDK: 57:(28) (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
194 ARTHROPODA. jeg gaa ud fra, at fremtidige Undersøgere vil bringe dem for Dagen; i Følge A pst ein (96 p. 181) fore- kommer den dog kun sparsomt i Pionersøen. Som bekendt har de fleste af Ferskvandets Planktonorganismer en overordentlig stor geografisk Udbredelse, og Hovedparten kan, efter det Kendskab vi i Øjeblikket har til dem, med god Grund betegnes som Kosmo- politter. Herfra synes, i alt Fald foreløbig, væsentlig kun en Del Crustaceer og i første Linie Calaniderne at danne en Undtagelse. Af Steuers (01) meget instruktive og fortjenstfulde Undersøgelser synes det at fremgaa, at de enkelte Arter af Slægterne Calanus, Eurytemora og Heterocope indenfor Europa har ret skarpt markerede Udbrednings- omraade; ud fra sine Studier over Calaniderne og over Bosminerne mener han at kunne udsondre 5 Regioner (01 p. 143), af hvilke Danmark, som det var at vente, slutter sig nær til den 2den Region, den nordtyske Slettelandszone. Diaptomus. Der er her i Landet kun fundet 5 Diaptomus-Årter (S. Jensens Manuskript), nemlig 1). castor Jurine, superbus Schmeil, coeruleus Fischer, gracilis og graciloides. D. castor er vor hyppigste Damform; superbus og coeruleus kendes ligeledes kun fra mindre Vande, men er kun fundne paa enkelte Lokaliteter; gracilis og graciloides findes baade i Smaasøer og i større Søers pelagiske Region, men synes dog ganske særlig at være hjemmehørende her; der er ingen større Sandsynlighed for, at denne Region skulde huse flere end sidst- nævnte Arter. I Nordtyskland træftes pelagisk i større Ferskvands-Søer ligeledes kun disse to Arter; i de norske og svenske Søer lever et betydeligt større Antal Arter, men disse er i saa Fald væsentlig alpine (7J. den- ticornis Wierz., bacillifer KoelbeE, laticeps G. O. Sars). Den i Norge hyppig forekommende /). lacinulatus Lilljb. havde jeg dog haabet, at Undersøgelsen skulde have bragt for Dagen. /). graciloides blev først i 1888 af Lilljeborg udskilt fra I), gracilis G. O. Sars; senere hen har man (Vosseler, Brady; se herom Schmeil 96 p. 73) enten betvivle! eller direkte benægtet Artens Eksistens; de fleste Forf., deriblandt Schmeil, anser den dog for en god Art. 1). gracilis er i det hele en kraftigere Form end I), graciloides; man angiver i Alm., at sidste Forkrops- segment hos I), gracilis er en Del bredere end hos I), graciloides og, navnlig paa venstre Side, vingeformet udbredt; hos graciloides er det jævnt afrundet. 1ste Bagkropssegment er hos Hunnen af I), gracilis som oftest stærkt udvidet i sit forreste Parti, medens dette hos I), graciloides kun i meget ringe Grad er Tilfældet. Hovedkendetegnet er dog, at den lille Børste paa 2det Led af 5te Benpars venstre Fods Ydergren er dun- formet delt hos Hannen af I), gracilis, medens den hos Hannen af 7). graciloides er liaarformet. Den Planktonundersøger, i hvis Søer der kun optræder de to Arter, 1). gracilis og graciloides, er, naar han skal søge at udrede de to Arters Biologi, i Virkeligheden ilde stedt. Ved Gennemgang af regelmæssigt ind- samlet 14 Dags Materiale viser det sig nemlig snart, at de to mest iøjnefaldende Kendetegn, Bygningen af sidste Forkropssegment og første Bagkropssegment, varierer til de forskellige Aarstider og endvidere ikke er af ganske samme Udseende i de forskellige Søer. Jeg har nu iagttaget, at 1ste Bagkropssegment er bredt og sidste Forkropssegment vingeformet udbredt hos de Diaptomus-Inå'vviåer, der forekommer i Viborgsø, Skanderborgsø, Mossø og Julsø, og ved at under- søge den ovennævnte Børste til forskellige Aarstider har jeg forvisset mig om, at den i disse Søer altid er dunformet delt; jeg henfører i Overensstemmelse hermed disse Søers Diaptomus-Individer til I), gracilis. Endvidere har det vist sig, at sidste Forkropssegment er smalt og uden Vinger, samt at 1ste Bagkrops- segment er smalt hos Diapto mus-individerne fra Sorøsø og Esromsø; den ovennævnte Børste var i disse Søer allid haarformet; Diaptomus bestemmes derfor her til D. graciloides. I Furesøen har jeg derimod fundet den overvejende Del med de Bygningstræk, der kendetegner /). gracilis, men desforuden et mindre Antal Individer, som jeg formoder burde henføres til D. graciloides. I Tjustrupsø er Forholdet omvendt; her hører den langt overvejende Del af Individerne formentlig til D. graciloides; af D. gracilis er typiske Eks. kun sete enkelte Gange.