Studier Over De Danske Søers Plankton

ARTHROPODA. 199 Mos sø. De faa Prøver tillader ikke nærmere at angive D. grac.’s Forplantningsforhold; det fremgaar dog af Prøverne 01 2% Tp. 12 og 02 10/5 Tp. 8, at der i Maj findes en udpræget Seksualper., under hvilken de fleste Hunner bærer Æg i meget stort Antal (20—30); i Aug. — Sep. optræder overvejende yngre Dyr, men dog en Del Hunner med 5—6 Æg. Ogsaa her indtræffer en svag Seksualper. Sep.—Okt., i hvilken adskillige Hunner bærer 8—10 Æg, hvorpaa der atter findes mange unge Dyr; om Vinteren er ægbærende Hunner sjældne; Ægantal 6—8; Hanner findes hele Aaret, men talrigst i Maj. Jul sø. D. grac. er en af de Crustaceer, der forekommer i størst Mængde. 00 26/12 Tp. 4 findes overvejende unge Dyr, men dog en Del Hanner samt Hunner med Æg (c. 10—12); i de to følgende Prøver 01 24/4 Tp. 3 og 2% JP- 13 derimod overvejende Hanner samt mange Hunner med Æg; Ægantallet er enormt (20—32); der ses næsten ingen Yngel. I Prøverne 10/7 Tp. 20 og 1/8 Tp. 22 findes overvejende Yngel eller dog ikke fuldvoksne Dyr, men ogsaa en Del Hunner med mærkelig stort Ægantal (12—16) samt nogle Hanner. Hunnerne bærer ofte en Dusk Spernia- toforer. 15/9 Tp. 12 findes atter talrige Hanner samt Hunner med Æg (Ægantal 12—14). I de to paafølgendé Prøver 1 /io TP- 12 og 20/u Tp. 6 mærkes overvejende unge Dyr og meget faa Hunner med Æg (10—12). Hele Vinteren og Foraaret 02 optræder Arten kun i mærkelig ringe Mængde; der er stadig en Del Hanner, men forholdsvis faa Hunner med Æg (16—20). En Seksualper. har dog fundet Sted, thi 30/6 Tp. 16 træffes en hel Del Yngel, der gen- findes i ældre Stadier 31/7 Tp. 15; samtidig optræder en Del Hanner samt Hunner med 10—12 Æg. Det fremgaar altsaa heraf, at I), gracilis optræder som Planktonorganisme i Viborgsøerne, Skanderborgsø, Mossø og Julsø; Furesøens Diaptomus maa, om end med nogen Tvivl, henføres til samme Art; den findes rimeligvis, men i ringe Mængde, i Tjustrupsø, da jeg navnlig i Sommertiden her har set enkelte Hunner med 12—16 Æg og. med Bygningstræk, der bedst stemmer overens med I), gracilis. Forplantningsforholdene afviger stærkt fra D. graciloides, men kan ikke angives med samme Sikkerhed som for denne Arts Vedkommende. Vi har ikke som hos denne en skarpt markeret Seksualper., men hele Aaret igennem findes et ikke ubetydeligt Antal ægbærende Hunner; Hannerne træffes hele Aaret, og Hunnerne bærer Spermatoforer til alle Aarstider; Ynglen mangler aldrig ganske. De ægbærende Hunner er dog hyppigst i Maj; samtidig optræder el stort Antal Hanner med mægtig omdannet højre Antenne, og af Yngel findes der paa dette Tidspunkt mindst; endvidere synes det, som om der i alle Søerne indtræffer en Seksualper. i Sep.—Okt., men endnu svagere markeret end Foraarets. Ogsaa hos denne Art er Ægantallet størst om Foraaret og tager derpaa jævnt af indtil Efteraaret; det stiger da svagt og falder igen hen imod Vinteren. Som ovenfor nævnt er Ægantallet meget større end hos D. graciloides, i April—Maj ofte 20—30, og gaar om Sommeren sjældent ned under 10, en Undtagelse danner dog D. gracilis i Furesøen; det stiger gerne til c. 12 om Efteraaret og synker derpaa om Vinteren ned til c. 8. Skønt Undersøgelsen heller ikke for denne Arts Vedkommende er i Stand til sikkert at angive vel mar- kerede Maks. og Min., synes det dog, som om der i alle vore Søer ligger et meget tydeligt Min. i Maanederne Dec.—Marts; Arten kan i dette Tidsrum (Skanderborgsø, Mossø, Julsø) kun paavises i rent forsvindende Individantal; et noget svagere Min. kan rimeligvis spores i Aug. Min. falder, hvad der ellers ikke plejer at være Tilfældet, sammen med en Seksualper. Burckhardt (00 p. 153) har undersøgt I), gracilis' Forplantningsforhold i Vierwaldstådtersøen meget nøje; han kommer til det Resultat, at D. gracilis’ Maks, ligger om Vinteren, hvorpaa følger et meget betydeligt Min., der efterfølges af et svagere Foraarsmaks. og af et Sommermin. Der er en tydelig Seksualper. med talrige Hanner i Begyndelsen af Jan.; Ægproduktionen er stærk i Slutningen af samme Maaned, samtidig tager Hannerne af, hvorefter Artens Foraarsmin. indtræder; derpaa følger, hvis jeg har forstaael B. rigtigt, atter en Seksualper., men mindre udpræget end førstnævnte; Hannerne er alm. i Marts—Maj, og Ægproduktionen begynder igen i April—Maj; derpaa standser Formeringen længe; Hanner mangler næsten ganske fra Juli til Sep.; ægbærende Hunner saa vel som Hunner med Spermatoforer er efter Juli meget sjældne; Forholdene synes at være uforandret de samme næsten lige til Jan. det følgende Aar. Burckhardt forklarer disse Forhold helst saaledes, at der i Aarets Løb opstaar to Generationer; den første Generation fødes i April—Juni og dør ud i Jan.—Feb.; den bruger c. 8 Maaneder til sin Udvikling