Om den Brandfare Landets Skove, Heder og Moser ere udsatte for
ved Antændelse fra Jernbanelokomotiver og Foranstaltninger til sammes Forebyggelse

Forfatter: C.M. Poulsen

År: 1875

Forlag: Hoffensberg, Jespersen & Fr. Traps Etabl.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 46

UDK: 614.841 gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 52 Forrige Næste
29 at Samtalen uvilkaarlig lededes hen paa Muligheden af Ilds- vaade, og de fandt da ogsaa ved atter at passere Stedet med Toget, der afgaar fra Silkeborg Kl. 4, at Skoven var afbrændt, og en nærmere Besigtigelse af Brandstedet fore- toges af dem umiddelbart efter Togets Ankomst til Laven Kl. 472. Idet jeg iøvrigt henviser til de optagne Forhorer, skal jeg særlig henlede Opmærksomheden paa Lokomotiv- fører Fischers Udsagn for Retten den 21de Juli d. Å. (Bilag 3), hvorved der oplyses, at den Klap der var an- bragt foran paa Lokomotivets Askekasse altid holdes aaben, og skjont han paa Grund af sin Stilling- under Kjorselen ikke kan se og ikke heller har set, at der er faldet Gnister ud af bemeldte aabne Klap, har han dog, efter hvad Andre have erfaret, ingen Tvivl om Muligheden deraf og véd ikke nogen anden Aarsag at opgive til de i den senere Tid passerede Skov- og Hedebrande end Gnister fra Lokomotivet, uagtet han paa den anden Side ikke bestemt kan paavise, at de hidrøre derfra. Naar der tages Hensyn til, at de paa Silkeborg Banen anvendte Lokomotiver kun ere forsynede med temmelig aabne Rister som Gnistfangere, i Røgkammeret under Skor- stenen, at den forreste Klap paa den i det Hele korte Askekasse altid holdes aaben for Træk, og at den bagerste Klap vistnok af og til aabnes for endmere at forøge Trækket og Farten, hvorpaa den stærke Gnistudstrømning, der under- tiden finder Sted, tyder (Bil. 4), saa erholder det Faktum, at Banen overalt, hvor jeg har undersøgt den, i større og mindre Grad, fandtes overstroet med anbrændte og ubrændte Kul lige til Grøftkanten, samt de hyppige Antændelser i den brandfarlige Tid af Sommeren, let sin Forklaring. Naar det endnu tilføjes, at der langs Foden af Jernbanens Skraa- ninger henstilles Stakke af det paa disse slaaede Hø (Bil. 1 & 2), og at det fra Banegrøfternes Afpusning og Rensning samlede Græs og Løv henligger i lang Tid langs Grøft- kanten i tor Tilstand (Bil. 2) og saaledes afgiver yderst farlige Emner for Antændelser, saa kan det vistnok med