Om den Brandfare Landets Skove, Heder og Moser ere udsatte for
ved Antændelse fra Jernbanelokomotiver og Foranstaltninger til sammes Forebyggelse
Forfatter: C.M. Poulsen
År: 1875
Forlag: Hoffensberg, Jespersen & Fr. Traps Etabl.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 46
UDK: 614.841 gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
29
at Samtalen uvilkaarlig lededes hen paa Muligheden af Ilds-
vaade, og de fandt da ogsaa ved atter at passere Stedet
med Toget, der afgaar fra Silkeborg Kl. 4, at Skoven var
afbrændt, og en nærmere Besigtigelse af Brandstedet fore-
toges af dem umiddelbart efter Togets Ankomst til Laven
Kl. 472. Idet jeg iøvrigt henviser til de optagne Forhorer,
skal jeg særlig henlede Opmærksomheden paa Lokomotiv-
fører Fischers Udsagn for Retten den 21de Juli d. Å.
(Bilag 3), hvorved der oplyses, at den Klap der var an-
bragt foran paa Lokomotivets Askekasse altid
holdes aaben, og skjont han paa Grund af sin Stilling-
under Kjorselen ikke kan se og ikke heller har set, at der
er faldet Gnister ud af bemeldte aabne Klap, har han dog,
efter hvad Andre have erfaret, ingen Tvivl om Muligheden
deraf og véd ikke nogen anden Aarsag at opgive til
de i den senere Tid passerede Skov- og Hedebrande end
Gnister fra Lokomotivet, uagtet han paa den anden Side
ikke bestemt kan paavise, at de hidrøre derfra.
Naar der tages Hensyn til, at de paa Silkeborg Banen
anvendte Lokomotiver kun ere forsynede med temmelig
aabne Rister som Gnistfangere, i Røgkammeret under Skor-
stenen, at den forreste Klap paa den i det Hele korte
Askekasse altid holdes aaben for Træk, og at den bagerste
Klap vistnok af og til aabnes for endmere at forøge Trækket
og Farten, hvorpaa den stærke Gnistudstrømning, der under-
tiden finder Sted, tyder (Bil. 4), saa erholder det Faktum,
at Banen overalt, hvor jeg har undersøgt den, i større og
mindre Grad, fandtes overstroet med anbrændte og ubrændte
Kul lige til Grøftkanten, samt de hyppige Antændelser i
den brandfarlige Tid af Sommeren, let sin Forklaring. Naar
det endnu tilføjes, at der langs Foden af Jernbanens Skraa-
ninger henstilles Stakke af det paa disse slaaede Hø (Bil.
1 & 2), og at det fra Banegrøfternes Afpusning og Rensning
samlede Græs og Løv henligger i lang Tid langs Grøft-
kanten i tor Tilstand (Bil. 2) og saaledes afgiver yderst
farlige Emner for Antændelser, saa kan det vistnok med