Uundværlig Haandbog for Enhver
indeholdende flere tusinde nyttige Anvisninger for Kunstnere og Haandværkere, Dreiere, Kammagere, Knapfabrikanter og Stoffabrikanter..
Forfatter: C Høegh-Guldberg, C Høegh-Guldberg
År: 1867
Forlag: Boghandler V. Pios Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 728
UDK: 66(083) IB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000052
Udarbejdet efter de nyeste og bedste techniske, oeconomiske og industrielle Skrifter.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
648
Dette lille Aparat bruges i Sygeværelser, hvor
Lyden af et Uhr ofte forstyrrer den Syge.
Forbedret Fremgangsumade ved at dele cylin-
driske Glas. Glasset fyldes med ren Olie ligetil den
'Grcendse, hvor Overskæringen skal finde Sted, hvorpaa
Oliens Niveau bringes til fuldkommen Rolighed. Et
Trykke Jern opglodet tit Hvidglodhede dyppes netop ned
i Olien. Det maa f’un komme lidet ned deri, for at
Olien ikke flal stige over Mærket hvor Glasset flat
deles. Glasset afkjoles derefter sUccessivt, Olien ud-
hældes og Glasset deler sig lige paa det betegnede Sted.
Dette grunt)er sig paa at Oliens Overflade plud-
seligen opvarmes til ^50° Larme og Glasset springer
herfor ester en futbfommen lige, smuk og glat Linie.
^Wlt bearbeide Glas med Fil. Del er meget van-
fleligt at file i Glas med en almindelig Fil eller at
bearbeide det med ethversomhelst Instrument. Fllgtes
derimod Filen og Glasset med fortyndet Svovlsyre,
kan Glasset files som et blodt Metal, der kan bores
Huller deri og det kan hovles, samt dreies paa Dreier-
bænk. Ved Drejningen deraf maa det blot iagt-
tages, at Glasset sidder rigtigt fast. Det er endog
forsøgt at dreie Skruegjænger deri og det Udfsres
med Lethed, naar blot baade Glasset og Instrnmen-
tet er fugtet med Syren.
At emaillere Skruer, Stifter og Smaasager af
Staal. En Tromle, som brUges til at brænde Kaffe i,
fyldes Vs Del eller ^2 Del med Sagerne, hvorpaa
den dreies saa længe i Flammeild til den blaa Farve
indtræder. Der maa jævnlig eftersees, naar Farven
er indtraadt, og det maa iagttages, at alle de Sager,
der paa engang skulle emailleres, netop ere af ens
Størrelse, da Farven ellers ikke bliver ens.
Denne Maade er langt at foretrække for den tid-
ligere bekjendte paa en Blikplade.