Verdens Udviklingen

opløser noget af dem. Det, der bliver tilbage, er da ikke mere fast Bjergmasse, men løs Jord; og henved Fjerde- delen af alt tørt Land er dækket af denne Slags løse Jord. I Lande som vort, hvor det paa een Gang som oftest er fugtigt i Luften og tillige afvekslende varmt og koldt, smuldres Stenene især ved en Samvirken af Fugtighed og Frost. Om Dagen siver Vandet ind i Stenenes Revner; naar det saa falder i med Frost om Natten, forvandles Vandet til Is. Men derved udvider Vandmængden sig og gør Revnerne større; og efterhaanden falder Stenene fra hinanden i Stumper og Stykker (se Fig. 65). Allevegne paa Landjordens Overflade foregaar en saa- dan Findeling af de faste Bjergmasser, saa der dannes Sten og Grus og Sand og fint Støv. Og dersom dette løse Stof blev liggende, hvor det er bleven dannet, vilde for- længst hele Landjorden have været tildækket med et tykt Lag »Smuld«. NEDSTYRTNING AF SKRAANINGER. Det er imidlertid ikke alle Steder, at »Smuldet« faar Lov til at blive liggende. Paa nogenlunde stejle Skrænter trimler det nedad paa Grund af sin Vægt, indtil det falder til Ro i jævnere Lav- ninger. Som Regel er det kun smaa Mængder, der falder ad Gangen; men i Tidens Løb ophobes de til store Mas- ser ved Bjergenes Fod. Og endnu betydeligere vilde Smuldhobene være, hvis ikke mange Kræfter stadig fjær- nede noget af dem. De vilde nemlig da fylde Dalene helt. Men mange forskellige Transportmidler flytter om med dette løse Stof og arbejder med paa Jordoverfladens Ud- jævning (se Fig. 66). VINDENS TRANSPORTER. Det fineste »Smuld« transporteres i stor Maalestok af Vinden. Og da der blæser Vind overalt paa Jorden, har Vinden den største Betydning for Jordens Udviklings- historie. 102