Verdens Udviklingen
Forfatter: Vilhelm Rasmussen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 553
UDK: 5
KØBENHAVN
DET NORDISKE FORLAG
ERNST BOJESEN
1903-4
H. H. THIELES BOGTRYKKERI
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
-gjj VANDET SOM TRANSPORTMIDDEL gjg-
lerede Landskaber. I Rusland danner »den sorte Jord« et
lignende Landskab paa over 2000000 km. eller godt
50 Gange Danmarks Størrelse.
Men disse Sand- og Støv-Landskaber har ikke altid
været saadan som nu. I Kina er f. Eks. det nordlige Støv-
Landskab dannet ovenpaa en bjergfuld Overflade. De
aller højeste Toppe rager endnu op over Støvlaget, me-
dens de lavere er tildækket. Her har da Støvmasserne
ud jævnet Terrænet i høj Grad.
VANDET SOM TRANSPORTMIDDEL.
Ved Vandets Hjælp bevirkes der ligeledes i høj Grad
Omdannelser paa Jordens Overflade.
Regnen virker paa Jordbunden som en Spand Vand
paa et Skibsdæk; ti den spul er løst Stof bort fra højere
liggende Steder og skyller det ned til lavere Egne. Dette
kan man se en Dag, naar det rigtig regner. Paa Lande-
vejenes Bakker strømmer der smudsigt Vand ned ad
Skraaningen. Højt oppe »renses« Vejen, d. v. s. at det
løse Stof føres bort. Ved Bakkens Fod aflej res derimod
den ene Dragt efter den anden af smaa Sten, Sandkorn,
Ler, Blade m. m. Men ganske paa samme Maade virker
Regnskyllene allevegne, hvor der ligger løst Stof oven-
paa en fastere Grund, saaledes som det bl. a. er Tilfældet
i Bjergegne; og derfor bidrager Regnskyl til at jævne
Jordens Overflade.
En stor Del Vand siver ned i Jorden og øver, saa langt
det kommer, et sandt Hærværk. Mange Stenarter kan
nemlig opløses af Vandet ligesom et Stykke Sukker eller
Salt, og andre Stenarter bestaar dels af opløselige dels af
uopløselige Bestanddele, og meget faa er helt uopløselige.
Men alt det, som Vandet opløser, røver det fra den gen-
nem sivede Jordbund og fører det ud i Bække, Aaer og
Floder, der transporterer det videre. Jordbunden bliver
derfor stadig berøvet Stof; og det tilbageblevne har des-
uden mindre og mindre Modstandskraft mod nedbry-
dende Kræfter.
106