Verdens Udviklingen

MENNESKETS UDVIKLING Aarsager gennem umaadelig lange Tiders Udviklingshi- storie. Og paa dette Omraade stræber man dels efter at komme til Klarhed over det Levendes aller første Op- rindelse dels efter at forklare de enkelte Slags levende Væseners Tilblivelse, Planternes og Dyrenes. Og hos hver enkelt Form af levende Væsener beflitter man sig atter paa at finde Legemsdelenes Oprin- delse og Udvikling, for Eksempel Øjne- nes, Lungernes og Hjærtets hos et Dyr eller Bladets hos en Plante. 3 4 5 Fig. 3. Unge Menneske-Fostre (efter His). Nr. 1 og 2 regnes for 12—14 Dage gamle, Nr. 3 for 2—2‘Za Uge, Nr. 4 for 2Va—3 Uger og Nr. 5 for 4 Uger. Af ganske særlig Interesse er Menneskets Udvikling; ti det er os saa meget nærmere end alt andet, og hvad vi kan lære om dets Oprindelse, sætter os mere end nogen anden Udviklingshistorie i Stand til at ordne Livets For- hold til vort Bedste. Udviklingslæren er derfor ogsaa trængt ind i alleVidenskaber om Mennesket; ikke en eneste Side af menneskeligt Væsen og Virke er uberørt af den. Man følger det enkelte Menneske-Individs Udvikling fra det befrugtede Æg gennem alle Forandringer i Moders Liv til den Dag, det fødes som fuldbaarent Barn, og videre gennem Barndom, Ungdom og Manddom til den graa Alderdom og Døden. Man paaviser, hvorledes Mennesket har taget sit Ud- spring fra et andet Dyr, en Art Abe, ganske vist ikke en af Nutidens, men en af Fortidens. Og man begrænser sig ikke til at gøre Rede for, hvordan Abe-Legemet lidt efter lidt kan være bleven omdannet til Menneske-Lege- met, men søger ogsaa at efterspore, hvordan det aande- lige Liv kan have udviklet sig fra Abers forholdsvis