Verdens Udviklingen

Forfatter: Vilhelm Rasmussen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 553

UDK: 5

KØBENHAVN

DET NORDISKE FORLAG

ERNST BOJESEN

1903-4

H. H. THIELES BOGTRYKKERI

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
DALENES DANNELSE _______________________________________________-LDZ! ner kg.; og Donau er endnu righoldigere ved sin Mun- ding, ti den har der i Aarets Løb ca. 8200 Millioner kg. fast Stof. Dog er dette endnu kun lidt, sammenlignet med de Masser, som de rigtig store Floder transporterer. Indus har ca. 446000 Millioner kg. med sig, for blot at tage et Eksempel. Da Vandløbene saaledes stadig fører Stof bort fra Land- jorden, maa naturligvis denne formindskes. Dette sker især højt til Vejrs. Tager man imidlertid ikke Hensyn hertil men lader, som om Bortførslen foregik ligeligt i hele den Landstrækning, som et Flodløb med alle dets Tilløb gennemstrømmer, saa lader det sig gøre at anstille en omtrentlig Beregning af den Tid, det kan tage for en Flod at bortføre et Lag f. Eks. paa 1 mm. Tykkelse fra hele sit Omraade. For Po s Vedkommende varer dette 2,4 Aar, Hoangho bruger 4,6 Aar, Rhöne 5,1 Aar, Ganges 7,9 Aar, Jangtsekiang 12,5 Aar, Mississippi 20,1 Aar, Do- nau 23 Aar og Themsen 32,2 Aar. Af samtlige Vandløb bortføres der efter et Skøn 1 m. af hele Landjorden i Lø- bet af 10000 Aar. Dersom der ikke var noget, der mod- virkede dette Arbejde, vilde derfor Landjorden i en kort Tid, i geologisk Forstand, forsvinde i Havet. Hele Jor- dens Overflade vilde altsaa blive dækket af Is eller Vand. Som tidligere nævnt, er det især i de højereliggende Egne, altsaa nærmest ved Udspringet, at Vandløbene bort- fører fast Stof. Og dette giver sig tydelig til Kende i de Dale, som Vandløb graver i Jordbunden. Selv vort Lands spagfærdige Bække kan hule sig dybe Lejer i den løse Jordbund. Rundt om ser man saadanne Dale, der paa tværs er formede omtrent som et V. Og stundom kan ett enkelt voldsomt Regnskyl give Vandløbene en saadan Kraft, at de i kort Tid graver sig dybt ned. I Schweiz gravede Visp, en Biflod til Rhöne, sig paa 10 Aar en Kløft paa 37 m. Bredde og 41/z m. Dybde; og paa Vestw opstod der i 3 Dage en Dal paa TJs m. Dybde. Især er dog Bjerg- landenes Vildbække istand til at grave sig ned i Jordbun- den. Disse Bække er meget smalle og vandfattige eller endog helt tørre i en Del af Aaret; men naar Sneen smel- 8’ 115