El.
VILDBÆKKENE
ter paa Bjergene
og det tilmed fal-
der i med Regn-
skyl, svulmer de
op og buldrer og
brager nedad.Og
deres bratte Fald
og store Vand-
masse sætter
dem istand til at
rulle afsted med
en Mængde Sten,
der gaar langs
Bunden som en
Kæmpe-Rasp.
Somme Tider er
der saa meget
fast Stof, at Bæk-
kene ikke er en
rindende Vand-
strøm , men en
Fig. 74. Lichtenstein-Kløften, der er gravet af Floden, som
løber i dens Bund. (Supan).
stenet Dyndmasse, der styrter ned ad Skraaningerne med
en saadan Voldsomhed, »at Jorden ryster og Vinduer
klirrer som et Jordskælv, og Gnisterne springer fra de
sammenstødende Klippeblokke.« I blød Jordbund kan
saadanne stenfyldte, hurtig styrtende Bække i kort Tid
grave sig dybe Lejer; og selv i de fasteste Bjergarter ud-
huler de sig i Tidens Løb store
Slukter.
De Floder, der opstaar af Vildbæk-
kenes samlede Vandmasser, og som
ogsaa har stærkt Fald, kan ligeledes
udarbejde sig dybe Lejer; og der-
for ser man rundt om i høje Bjerg-
egne, som f.Eks. Alperne, Kaukasus
eller Himalaya, dybe Kløfter, i hvilke
Floderne løber. Os paa Kløfternes Fi§-75- Skema tn oplysning
stej leVægge er der mange, mere eller i en Flods vægge, (supan).
116