Verdens Udviklingen

HAVETS OMLEJRINGER Sletten o.m. a. Mange Steder er disse Flodaflejringer over 100 m. tykke, undertiden endog 300 m. Men de er ikke lige tykke overalt i samme Slette; og der kan for saa vidt godt ligge ujævnt Land nede under dem. Saadanne Ste- der er altsaa en bjergfuld Egn eller et Bakkeland bleven forvandlet til jævn Slette. Omvendt kan jævne Sletter forvandles til Bjerglande, naar Flodløb gennemskærer dem med dybe Dale, som Kolorados Gations eller Elben o. a. Floder i det sachsiske Schweiz (Fig. 83). Slette og Bjergland veksler derfor i Tidens Løb med hinanden paa Grund af det rindende Vands Virkninger, især i Forbindelse med Jordbundens Smuldring. HAVETS OMLEJRINGER. Inde over Landjorden forega ar der altsaa, især ved Vandets Medvirkning, en bestandig Opløsning, Smuldring og Transport, hvis sidste Maal er Havet. Men ogsaa langs Kanten af Landjorden, □: ved Kysterne, gnaver »Tidens Tand« uophørlig. Dette forega ar paa iøjnefaldende Maade,hvor høje Bøl- ger vælter ind imod en stejl Kyst. Denne Brænding bom- barderer nemlig Kysten med Sten og Grus og Sand, og Vand og Luft presses ind i Kyststenarternes Revner. Og derved hules Kysten. Det er nemlig en uhyre voldsom Kraft, Havet kan udfolde. Paa Fyrtaarnet Skerryvore tryk- ker det saa meget som 30500 kg. paa hver m. og sted- vis kan det flytte Klippestykker, der vejer over 80000 kg. Mindre Sten, ikke at tale om Grus og Sand, vælter det rundt med som ingenting og skyder dem som Kugler og Hagl imod Kysten. Naar dette Bombardement har varet længe, er derfor en Kyst bleven saa angrebet forneden, at de højt liggende Partier slaar Revner og falder ned og smuldres i Brændingen. Saaledes æder Havet Stump for Stump af det faste Land. Især hvor en Kyst bestaar af bløde Jordarter, saaledes 124