Verdens Udviklingen

AFLEJRINGER PAA HAVBUNDEN Er der derimod for megen Bevægelse, hvor det ferske og salte Vand mødes, føres Sandet og Leret videre; og saafremt der da er langsom Strømning og siden Ro langs Kysten, aflej res det der og danner en Kystslette. Ved Aflejringerne vokser Landet somme Steder ret betydeligt paa Havets Bekostning. Gang es-Deltaet er saa- ledes over 2 Gange større end Danmark, Mississippis om- trent som Danmark og Nit-Deltaet over 2/3 af vort Lands Størrelse. Eksempler paa Kystsletter, der er dannet af Floders Sand og Ler er Lagune-Kysten syd for Po eller Languedoc vest for Rhönes Munding; i større Maalestok Landet vest for Orinoco’s Munding. Aflejringer ved Havets egen Hjælp foregaar i Marsk- Egnene. Naar Højvandet er roligt, synker der en lille Smule Ler til Bunds, og ved indtrædende Ebbe bliver det liggende, bl. a. fordi Planter holder paa det. Men derved højn es Lerlaget bestandig, og Strimmel efter Strimmel lægges til Landet langs Højvandets Vandstandslinie. Saa- ledes er Marsken langs Sønderjyllands Kyst bleven dan- net. Ved Diger beskyttes dog det indvundne Land imod Stormfloder; ellers var det maaske forlængst skyllet bort igen. Andre Steder aflej rer Havet Sand langs med Kysten saaledes som i vore Havstokke, især langs Jyllands Vest- kyst. Udenfor Lavvandets Vandstandslinie foregaar der vist nok næsten allevegne en Bundfældning af fast Stof. Somme Steder, især nær ved Land, er det Sand, der synker ned. Andre Steder er det Ler. Ude paa det dybe Verdenshav falder der en uhyre langsommelig Regn af mikroskopiske Skaller af Dyr og Planter, nogle af Kalk andre af Kisel. Paa de aller dybeste Steder, o: hvor der er over 5—6000 m. dybt, afsættes der dog neppe noget fast Stof; og Havbunden bestaar der af et ejendommeligt rødligt Ler, der ikke er sikkert kendt noget andet Sted fra. Vilhelm Rasmussen: Verdensudviklingen. 9 129