Verdens Udviklingen

•T/J KAMBERTIDEN L\t lagene til ca. 3000 m., Perm-, Stenkul- og Devonlagene til ca. 14000 m., Silur- og Kamberlagene til ca. 14000 m. En Beregning af Periodernes Varighed har givet det Resultat, at der siden Tertiærtiden kan være forløbet henimod V2 Million Aar, medens Tertiærtiden selv spændte over ca. l'/2 Millioner Aar. Kridt-, Jura- og Triastiden anslaas til 2’/2 Millioner Aar; Perm-, Stenkul-, Devon-, Silur- og Kambertiden til 5 Millioner Aar. Begge Beregninger, altsaa baade af Jordlagenes Tyk- kelse og Periodernes Alder, er dog kun meget grove Til- nærmelser og omtales blot for at give en Forestilling om de Tal, Geologerne tumler med. KAMBERTIDEN. Skønt man i Forsteningerne har et Middel til at lære et og andet om uddøde Planter og Dyr, er det dog langt fra, at man ved Forsteningers Hjælp kan faa blot tilnær- melsesvis den samme Kundskab om Livet i Fortiden, som vi har om Nutidens Plante- og Dyreliv. For det første er en Forstening jo noget dødt. Altsaa er man udelukket fra direkte at iagttage Fortidsplanters og Fortidsdyrs Levevis. Dernæst oplyser selv de bedst bevarede Forsteninger kun om Dele af de uddøde Organismers Legeme. For Dyrenes Vedkommende er det yderst sjældent, at man kan studere andet end de faste Legemsdele, saasom Sneg- lenes Huse, Muslingernes Skaller, Hvirveldyrenes Knog- ler o. s. v. Og selv saadanne Legemsdele er som Regel kun bevarede i Brudstykker. End mere Betydning har det, at samtlige Forsteninger kun er en ringe Brøkdel af alle de Planter og Dyr, som i Tidens Løb har befolket Jorden. Antallet af de kendte Dyrearter i vore Dage anslaar man til ca. 300000; men fra hele Fortiden, alle Perioder tilsammen, kendes kun Forsteninger af henimod 100000. Og jo længer tilbage i Tiden en Periode er, desto daarlige er dens Dyre- og Planteliv repræsenteret. 137