Verdens Udviklingen

____________________URTIDEN_____________________ Historie i to Afsnit, nemlig en Tid, fra hvilken der ikke er kendt Forsteninger, Urtiden, og en anden, fra hvilken der kendes Forsteninger, Forsteningsliden. Hermed skal dog ikke være sagt, at der hverken var Planter eller Dyr i Urtiden. Det er jo nemlig meget mu- ligt, at der endog har været en fyldig Plantevækst og et rigt Dyreliv, men at Datidens Forhold ikke har været gunstige for Dannelsen af Forsteninger. Og det er i høj- este Grad sandsynligt, at der har været baade Planter og Dyr i den senere Del af Urtiden. Hele det store Tidsrum efter Urtiden kunde for Over- blikkets Skyld for Eksempel deles i to Afsnit, et fra hvil- ket der nok kendes Forsteninger af Planter og Dyr men ingen Hvirveldyr, og saa et følgende, fra hvilket der findes Hvirveldyrforsteninger. Men da Grænsen imellem de en- kelte Perioder er ubestemt, og da Inddelingen i Perioder for Størstedelen skyldes Geologiens historiske Udvikling, meddeles der her uden nærmere Forklaring paa Fig. 90 en Oversigt over den nu anvendte geologiske Tidstavle, idet den ældste Periode er nederst. Hvor længe hele denne Udvikling har staaet paa, er det umuligt at sige. Man kan end ikke fastslaa, hvor lang Tid der er forløbet, siden Istidens Gletsjere begyndte at trække sig tilbage mod Polerne. Men saa meget er sikkert nok, at det drejer sig om Tidsrum, der ligger langt ud over menneskelig Fatteevne. De berømte ca. 6000 Aar, hvorom vore Almanakker fabler, vil vi slet ikke tale om; dette Par Hundrede Menneskealdere for- svinder som en Draabe i Havet. I Geologien drejer det sig nemlig om Aarmillioner. Men hvor mange? Det véd Ingen. Og ligesaa uvidende er man om den Tidslængde, hver enkelt Periode spænder over. At det maa være uhyre Tidsrum, der er forløbet, fremgaar med uigendrivelig Sikkerhed af den umaade- lige Tykkelse, som Periodernes Jordlag har. Tænker man sig, at der var et Sted, hvor alle Jordlag laa over hinanden, er deres Tykkelse der anslaaet til følgende: Tertiærlagene ialt ca. 1000 m., Kridt-, Jura- og Trias- 136