Verdens Udviklingen

SKABELSE-LEGENDER over de mangfoldigste Spørgsmaal og forbundet Alt til een ubrydelig Helhed, hvor Naturens Love raader. Som det var at vente, er et saa omfattende Udsyn og Indblik ikke erhvervet i kort Tid. Mange Menneskers dybeste Tænkning og omsigtsfulde Undersøgelser har maattet til. Alligevel er det gaaet i en Fart efter alminde- lige menneskelige Maal; ti Tanker og Undersøgelser om Udvikling har kun i et godt Aarhundrede sat Sindene i Bevægelse. Og ved de nye Idéer er der bleven vendt op og ned paa næsten alle tilvante Forestillinger; særlig er Menneskenes Blik bleven vendt fra Fortiden imod Fremtiden. Det forbigangne er ikke mere Godt og Stort, blot fordi det har Alderen paa sin Side; og Menneskets Guldalder tænkes ikke mere som Noget, der hører For- tiden til, men er bleven et æggende og opmuntrende Fremtidshaab. Det seneste Hundred Aar har dog paa ingen Maade været ene om at spekulere over Tingenes Tilblivelse. Dette Spørgsmaal har tvertimod sat Menneskenes Sind i Sving, saa langt man kan følge dem tilbage i Tiden, og det bryder i vore Dage selv i de lavest staaende Natur- folks Hjærner. Men Svarene, der er bleven givet i Tidens Løb, eller som nu gives Verden over, er mangfoldige og ved første Blik yderst forskellige. SKABELSE-LEGENDER. Australiens »Vilde«,der fører en kummerligTilværelse og er deres Udryddelse nær, mener, at Mælkevejen er noget Røg fra de »tidligere Mennesker«s Baal, og at Solen skriver sig fra et Strudseæg, der blev kastet op paa Himlen, hvor det blev hængende fast og sad og lyste. Menneskene tænker de sig skabt af smaa Firben. Det gik saadan til, at »den store Aand« først bearbejdede Firbenenes Hoved saa grundigt, at der formedes en Næse og Øjne, Øren og Mund. Saa stillede »den store Aand« Firbenene paa Bagbenene, og til Slut skar han deres lange Haler af; saa var Mennesket færdigt. 7