Verdens Udviklingen

Forfatter: Vilhelm Rasmussen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 553

UDK: 5

KØBENHAVN

DET NORDISKE FORLAG

ERNST BOJESEN

1903-4

H. H. THIELES BOGTRYKKERI

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
__________________ SPROG-UDVIKLING_______________ ringe Stade til de ypperste Menneskers højeste Intelli- gens. Derfor er det, at Udviklingslæren spiller saa stor en Rolle i alle Aands-Videnskaber. I Sprogvidenskaben er det blandt meget andet en vigtig Opgave dels at finde Sprogets aller første Oprin- delse, dels at paapege de enkelte Sprogs Udvikling. Og derved kastes der atter Lys over Folkeslagenes Tilblivelse. Til Eksempel viser Studiet af europæiske og asiatiske Sprog, at et fælles Ursprog en Gang i Fortiden har været Stammen, af hvilken mange Grene med mangfoldige Kviste er skudt ud. Af et ukendt Ursprog udviklede der sig to Hovedstammer, der hver spaltede sig i flere Grene, blandt hvilke en er alle de germanske Sprog. Men disse Grene har atter under Udviklingens Løb sat mange Skud. Blandt de germanske Sprog har saaledes de skandinaviske udsondret' sig. I sin Tid var de dog ogsaa eet, det fælles- nordiske, men det udviklede sig og blev til fire: svensk, norsk, islandsk og dansk o. s. v. Sprogenes Udvikling er da en Side af Folkeslagenes Historie. Men ogsaa alt andet vedrørende Historien har sin Udvikling saasom Staternes, for Eksempel Tysklands, eller Samfundsklassernes eller Aandslivets o.s.v.o.s.v. Ja hver enkelt menneskelig Virksomhed har sin Udvikling, til Eksempel Agerbruget, Haandværket, Handelen o.s.v. Selv Religionerne, hvis Tilhængere ofte bekæmper Udviklingslæren, forklares i dens Lys. Kristendommen förstaas kun, naar den betragtes som en videre Udvikling af Jødedommen. Og indenfor Kristendommen maa atter de forskellige Trosbekendelser med deres mange Sekter indtil de fineste Afskygninger opfattes som Udviklings- former af den fælles Ur-Kristendom. Disse faa Eksempler viser da med al ønskelig Styrke, at Udviklingslæren gør sig gældende i de forskelligste Videnskaber. Den, der ikke kender Udviklingslæren, lever derfor med Bind om Øjnene; og den der blot véd lidt Besked med den, kan ganske anderledes end uden den forklare sig Livets Tildragelser. Forklare Alt kan Udvik- lingslæren ganske vist ikke; men den har kastet sit Lys 6