Verdens Udviklingen

Forfatter: Vilhelm Rasmussen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 553

UDK: 5

KØBENHAVN

DET NORDISKE FORLAG

ERNST BOJESEN

1903-4

H. H. THIELES BOGTRYKKERI

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
_____ ____________________________________ Hig___________PLANTERNE I STENKULTIDEN___________ Fra Devontiden er der ikke nogen stor Rigdom paa Planteforsteninger til Sammenligning; men de faa, der kendes, er i alt væsenlig de samme som Stenkultidens, af hvilke der foreligger uhyre Mængder af Forsteninger. Da Stenkullene bestaar af Planterester er jo nemlig et- hvert Stykke Stenkul en Forstening. Men der maa an- vendes vanskelige mikroskopiske Undersøgelser, for at man kan vise, at Stenkul er dannet af Planter; og man faar derved ikke Besked om disse Planters Stængler, Blade o. 1. Til alt Held har imidlertid Stenkultidens Planter ogsaa efterladt sig andre Mindesmærker end selve Kul- lene. I de Stenarter, der findes imellem Kullagene, er der nemlig ofte dannet Aftryk af Stængler, Blade o. 1. af Da- tidens Planter, se Figur 86; og somme Steder staar Rødder og Stubbe endnu paa deres oprindelige Plads, blot for- vandlede til Kul. Med Benyttelse af den Kundskab, alle disse forskelligartede Forsteninger giver, kan man se, at Stenkulslejerne stammer fra umaadelige Skove og Sumpe, hvor der er forega a et en Art Tørvedannelse. I det tun aa- delige Tidsrum, der er forløbet siden den Gang, er da »Tørven« af forskellige Aarsager bleven forvandlet til Kul. Stenkultidens Skove bestod dog paa ingen Maade af den Slags Træer og Buske, der nu danner Jordens Skov- vækst. Der var dengang slet ingen Planter med store, vel udviklede Blomster og saa godt som slet ingen, der overhovedet havde Blomster, saa Datidens Træer havde hverken Blomsterduft eller Farvepragt. Figur 109 viser et Forsøg paa at tegne en Stenkul- skov. I Vandet staar høje Træer, der kaldes Kuletmiter. Flygtig minder de om Grantræer; men de har ikke det mindste at gøre med Naaletræer, er derimod i nær Slægt med de smaa Padderokker eller Skavgræs, der danner lave Bevoksninger i vore Moser og Skove eller hist og her paa Marker. Paa det tørre Land er der paa Billedet til venstre i Forgrunden tegnet enkelte Bregnetræer, nær i Slægt med Nutidens Bregner, hvad man tydelig ser ved en Sammenligning mellem Forsteninger af Stenkuls- bregner og Nutidens. I Baggrunden er endelig tegnet 150 __________________________