Verdens Udviklingen
Forfatter: Vilhelm Rasmussen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 553
UDK: 5
KØBENHAVN
DET NORDISKE FORLAG
ERNST BOJESEN
1903-4
H. H. THIELES BOGTRYKKERI
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
_____ ____________________________________
Hig___________PLANTERNE I STENKULTIDEN___________
Fra Devontiden er der ikke nogen stor Rigdom paa
Planteforsteninger til Sammenligning; men de faa, der
kendes, er i alt væsenlig de samme som Stenkultidens,
af hvilke der foreligger uhyre Mængder af Forsteninger.
Da Stenkullene bestaar af Planterester er jo nemlig et-
hvert Stykke Stenkul en Forstening. Men der maa an-
vendes vanskelige mikroskopiske Undersøgelser, for at
man kan vise, at Stenkul er dannet af Planter; og man
faar derved ikke Besked om disse Planters Stængler,
Blade o. 1. Til alt Held har imidlertid Stenkultidens Planter
ogsaa efterladt sig andre Mindesmærker end selve Kul-
lene. I de Stenarter, der findes imellem Kullagene, er der
nemlig ofte dannet Aftryk af Stængler, Blade o. 1. af Da-
tidens Planter, se Figur 86; og somme Steder staar Rødder
og Stubbe endnu paa deres oprindelige Plads, blot for-
vandlede til Kul. Med Benyttelse af den Kundskab, alle
disse forskelligartede Forsteninger giver, kan man se, at
Stenkulslejerne stammer fra umaadelige Skove og Sumpe,
hvor der er forega a et en Art Tørvedannelse. I det tun aa-
delige Tidsrum, der er forløbet siden den Gang, er da
»Tørven« af forskellige Aarsager bleven forvandlet til Kul.
Stenkultidens Skove bestod dog paa ingen Maade af
den Slags Træer og Buske, der nu danner Jordens Skov-
vækst. Der var dengang slet ingen Planter med store,
vel udviklede Blomster og saa godt som slet ingen, der
overhovedet havde Blomster, saa Datidens Træer havde
hverken Blomsterduft eller Farvepragt.
Figur 109 viser et Forsøg paa at tegne en Stenkul-
skov. I Vandet staar høje Træer, der kaldes Kuletmiter.
Flygtig minder de om Grantræer; men de har ikke det
mindste at gøre med Naaletræer, er derimod i nær Slægt
med de smaa Padderokker eller Skavgræs, der danner
lave Bevoksninger i vore Moser og Skove eller hist og
her paa Marker. Paa det tørre Land er der paa Billedet
til venstre i Forgrunden tegnet enkelte Bregnetræer, nær
i Slægt med Nutidens Bregner, hvad man tydelig ser ved
en Sammenligning mellem Forsteninger af Stenkuls-
bregner og Nutidens. I Baggrunden er endelig tegnet
150
__________________________