Fig. 109. Skovparti fra Stenkultiden, tegnet paa Grundlag af Forsteninger. (Neumayr.)
høje Træer af et ganske fremmedartet Udseende. De,
hvis Stamme er forgrenet, kaldes Skæltræer og er rime-
ligvis i Slægt med Ulvefod, der for Eksempel findes paa
vore Heder. De andre hedder Segltræer og har neppe
nære Slægtninge blandt Nutidens Planter.
Den store Mængde Kul, der findes i de forskellige
Lejer fra Stenkultiden, har hos mange vakt den Fore-
stilling, at det dengang var meget varmere end nu eller
dog hedt som i vore Dages Troper. Det er imidlertid
slet ikke sikkert. Det er nemlig ikke saa meget Plante-
vækstens Fylde, der betinger Dannelsen af Kullene. Det
har meget mere al sige, om der er saadanne Forhold til
Stede, at de affaldne Blade, væltede Stammer o. 1. ikke
raadner men forkuller.
Derimod maa der have været meget mere ensartede
Varmeforhold hele Jorden over den Gang end nu; ti det
er i Hovedtrækkene de samme Forsteninger, der findes
paa Spitzbergen og Grønland, i Kina, Ural, Wales og
Nordamerika saa vel som paa den sydlige Halvkugle.
151