Verdens Udviklingen

Forfatter: Vilhelm Rasmussen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 553

UDK: 5

KØBENHAVN

DET NORDISKE FORLAG

ERNST BOJESEN

1903-4

H. H. THIELES BOGTRYKKERI

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
PLANTERNE I TRIASTIDEN tevækst og Dyreverden er der en j ævn Overgang fra den ene Tid til den anden. Planterne er i alt væsen lig de samme i Triastiden som i Slut- ningen afPermtiden ; og DatidensSkove,hvorom Figur 116 giver en Fo- restilling, var i visse Træk beslægtede med Stenkultidens, medens de i andre Forhold min- der om vore Dage. Af Planter, der viser til- bage til Stenkultiden, trivedes endnu høje, træagtige Kalamiler og Bregner, som man ser til venstre paa Figuren. Af mere nymodens Planter voksede der Fig. 117. Voltzia, et Naaletræ fra Triastiden. (Fraas.) blandt andet Koglepal- mer som ses til højre paa Billedet. Disse har intet at gøre med Palmer, med hvilke de kun viser en rent ud- vortes Lighed; men deres Blomster er nærmest byggede som Naaletræernes og meget simple. Der trivedes ogsaa rigtige Naaletræer som for Eksempel det, der er albildet i Figur 117. Planter med vel udviklede Blomster var der derimod endnu ikke; og Træerne kunde ikke sætte Frugt men i det højeste blot frembringe Frø som et Grantræ. Nogen udførlig Viden om Triastidens Plantevækst har man dog ikke men nok til at kunne fastslaa den Omdan- nelse, der havde funden Sted siden Stenkultiden og den derved tilvejebragte Tilnærmelse til den paafølgende Tids Plantevækst. Med Hensyn til Dyrelivet i Triastiden er man ganske 159