Verdens Udviklingen

 PLANTEVÆKSTEN I KRIDTTIDEN KRIDTTIDEN. Dette Afsnit i Jordens Historie har sit Navn af de be- tydelige Lag af Skrivekridt, som i den Tid blev aflej ret mange Steder rundt om paa Jorden. Men lige saa lidt som nogen anden Periodes Lag bestaar Kridttidens ude- lukkende af en enkelt Stenart. Og foruden Kridt og andre Kalkarter, er der ogsaa bleven afsat Sandsten, Ler og Mergel. Kridtet findes endda kun i de øverste o; yngste Lag; og de andre Stenarter danner langt mægtigere o: tyk- kere Lag. I sine Hovedtræk er Kridttidens Organismer en videre Udformning af Juratidens; men nogle enkelte store gen- nemgribende Forandringer fandt Sted inden Periodens Afslutning. Hvad Plantevæksten angaar, var den i den første Del af Kridttiden saa nogenlunde overensstemmende med Juratidens. Skovene bestod overvejende af Naaletræer og Kogtepatmer og i mindre fremtrædende Grad af Træbreg- ner. Lave Padderokker og beslægtede Planter bevoksede Sumpene. Efterhaanden som Tiden led, kom der imidlertid des- uden Blomsterplanter i nær Slægt med Nutidens. Til at begynde med, o: i de ældre Lag, er deres Forsteninger sparsomme, men i de yngre bliver de flere og flere. Sam- tidig trænges de ældre Planter, Koglepalmer og Træbreg- ner, tildels ogsaa Naaletræer, tilbage og bliver langt færre i Tal end tilforn. Denne Ændring i Vegetationen foregik dog ikke sam- tidig overalt. I Nordamerikas Kridttidsdannelser finder man Blomsterplanterne i langt ældre Lag end i de euro- pæiske Aflejringer. Og de mere moderne Blomsterplanter er rimeligvis efterhaanden vandrede ind i Europa fra Nordamerika dels sydpaa i Portugal dels nordpaa med Grønland til Mellemled. I de Dage var altsa ^Nordamerika forud for Europa med Hensyn til sin Plantevækst. En yderst mærkelig Ejendommelighed ved de nyop- dukkede Blomsterplanter er deres meget nære Slægtskab 176