Verdens Udviklingen

Forfatter: Vilhelm Rasmussen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 553

UDK: 5

KØBENHAVN

DET NORDISKE FORLAG

ERNST BOJESEN

1903-4

H. H. THIELES BOGTRYKKERI

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
LOJ [©1 PATTEDYRENE I TERTIÆRTIDEN Fuglenes Fordeling over Datidens Fastland var dog ganske anderledes end nu. Rent tropiske Fugle som Papegøjer og Næshornsf ug te levede i »Frankrig« til hen- imod Slutningen af Tertiærtiden, og ved »Mainz« var Søerne oplivede af Pelikaner, Ibiser og Flamingoer. Efter- haanden som Istiden nærmede sig, blev de imidlertid trængt nær- mere til Ækvator gan- ske som de tropiske Planter. Til Gengæld for de øvrige Hvirveldyrs sparsomme Forstenin- ger er Pattedyr fundne i en overordenlig Mængde i tertiære Lag. 152 «f™ioih=nu„. (»). Og disse, tildels ud- døde, Former er af den aller største Interesse, bl. a. fordi mange af Nutidens meget forskellige Former sammen- knyttes ved Forsteningerne paa lignende Maade som lor Exempel Pareiosaurus og Tritylodon bygger Bro imellem Pattedyr og Krybdyr, som omtalt Side 163. Og olte er disse »Mellemformer« vanskelige at henføre til Nutidens Grupper, saa at det for Eksempel ikke sikkert kan afgø- res om en uddød Form har været en »Gnaver« eller et »Hovdyr«. Allerede i Trias-, Jura- og Kridttiden levede der Patte- dyr, kendt af Kæber og løse Tænder, som omtalt Side 165 og 175. Men fra Tertiærtiden er der funden langt flere og meget bedre bevarede Forsteninger, som vidner om et rigt Pattedyrliv. Og de ældste iblandt dem afviger gen- nemgaaende mest fra Nutidens men sammenknytter flere Afdelinger. En Gruppe forener Kendetegn, der ellers findes hos Rovdyr og Gnavere, saaledes som Tillotherium, af hvilken man kender et næsten helt Kranie. En anden Gruppe hører til Hovdyrene, og nogle af dem blev meget store. 189