Verdens Udviklingen

Træk er det ganske vist den seneste Tertiærtids Organis- mer, som har holdt sig i Live gennem alle Omskiftelser indtil vore Dage. Men Gang paa Gang barde maattet trække sig tilbage for Isen ind imod Ækvator, for derpaa igen at skyde sig frem imod Polerne. I de Lande, hvis Organismer fra Istiden er godt kendt, kan man forfølge denne Bølgegang i Planternes, tildels ogsaa i Dyrenes, Udbredelsesforhold, navnlig i vor Halv- kugles nordlige Egne. For Planternes Vedkommende er Forandringerne i deres Udbredelsesforhold særlig grundig undersøgt i Skandinavien og Tyskland. Vort Land laa Ion Største- delen under Havet i Tertiærtiden. Nordpaa laa den Skan- dinaviske 0. Sydpaa var der en Kyststrækning hen over Mellemeuropa. I Landet sønden for denne Kyst voksede der i Tertiærtidens Slutning en Vegetation, der meget minder om Nutidens. Men saa kom den første Kulde- periode. Isen naaede efterhaanden langt mod syd, og hvor den kom, udryddede den helt Plantevæksten, og syd for den flygtede Planterne nærmere til Ækvator. Det vil sige, at Egne, som før havde frodige Skove, fik en kummerlig Vegetation som den, der nu trives længst mod Nord ved Indlandsisens Rand. Naar Isen saa atter trak sig længer nordpaa, fulgte Planterne med for atter under en koldere Periode at blive trængt tilbage imod Ækvator. I Dyreverdenen har der paa en lignende Maade været stadige Forandringer bl. a. af den Grund, at Dyrene er afhængige af Plantevæksten og derfor nødvendigvis maa skifte, naar den skifter. I de Egne, hvor Planterne snart blev tvunget nærmere til Ækvator snart atter arbejdede sig imod Polerne, blev derfor ogsaa Dyreverdenen veks- lende. Men desuden er der en Del Dyreformer, som ud- døde i Løbet af Istiden, saa at ogsaa dette bidrog til at særpræge Efter-Istidens Dyreverden i Sammenligning med Istidens. Da Fordelingen af Hav og Land i alt væsenligt var den samme som nu, er Forandringerne med Havets Dyre- verden forholdsvis lidet kendte. De Forsteninger, der 201