Verdens Udviklingen

INDLANDSISEN I ISTIDEN har da endnu i en vis Forstand »Istid«; og det, Geolo- gerne kalder Istid, er blot Perioder, i hvilke Indlandsis har haft en særlig stor Udbredelse. Selv i Istiden vekslede Indlandsisens Mængde; og der har efter Tertiærtidens Slutning været 2 eller 3 Perioder med særlig meget Is og Sne. Mellem dem har der været Fig. 165. Kori over Isens største Udbredelse paa den nordlige Halvkugle i Istiden. Perioder med forholdsvis mindre Is og Sne; de kaldes Mellemistiderne. En Periode med lignende Naturforhold fulgte efter den sidste Istid, det er Geologiens: Nutid, der fortsættes den Dag idag. Om den vil blive efterfulgt af en Istid, kan Ingen sige. Naturligvis var det koldere i Istiderne end i de mel- lemliggende Perioder; men saa forfærdelig meget koldere end nu tildags var det dog ikke. Antagelig vilde Is og Sne faa en lige saa stor Udbredelse som i Istiden, dersom Gennemsnitsvarmen allevegne dalede med 5°C.; det vil for Danmarks Vedkommende sige, at den i Stedet for 8°C. blev 3° C. Saa vidt det kan skønnes, vilde nemlig en saadan Forringelse af Temperaturen give Anledning til saa meget mere Snefald og ringere Smeltning, at Isen efterhaanden vilde lægge sig som to meget store Kalotter omkring Polerne. Da baade Planter og Dyr paa mange Maader er af- hængige af deres Bostavns Varmeforhold, har de veks- lende Istider og Mellemistider nødvendigvis ført til talrige Forandringer i Plantelivet og Dyrelivet. I de meget store 200