Verdens Udviklingen

ABER I TERTIÆRTIDEN tidens Grupper, saaledes som f. Eks. Hundene og Bjør- nene, der forenes af de uddøde Amphicyon og Hyænarctos. Ligeledes sammenknyttes ved de ældste uddøde For- mer Maarene med Desmerkattene; og disse slutter sig igen nær til Hyænerne. Blandt Kattene har mær- kelig nok den mest rov- dyragtige Form, Sabelkat- ten, ikke kunnet holde sig i Live; ti i Tertiærtiden fandtes den flere Steder men uddøde i Istiden. Dens Hjørnetænder, der naaede 21 cm. fra Gummerne til Spidsen, var forholdsvis langt større end hos nogen nulevende Kat, f. Eks. Ti- geren, og yderst farlige An- grebsvaaben, da de for- uden Størrelsen tillige havde en knivbladagtig Form. Selve Dyret var for øvrig ogsaa stort, omtrent som de største Løver. I Tertiærtidens Skove levede der blandt mange andre Pattedyr ogsaa Aber; men Forsteninger er dog sjeldne. Nogle er funden i Asien, andre i Grækenland, Italien og Frankrig o. a. Steder. Et Par af Datidens Aber var i Slægt med de Nutids-Aber, der mest ligner Mennesket, og som kaldes Skoumænd. Den ene, Dryopithecus, er navnlig be- slægtet med Chimpansen. Af Mennesket er der endnu ikke funden sikre tertiære Forsteninger. Fig. 164. Underkæbe af Dryopithecus, A set ovenfra, B set fra Siden. (Gaudry.) ISTIDEN. Denne Periode, der fulgte efter Tertiærtiden, opfattes undertiden som saa kold, at hele Jorden var dækket af Is og Sne. Det er imidlertid en Misforstaaelse. Kun Egnene nærmest Polerne var isdækkede ligesom i vore Dage Grøn- lands Indre og Egnene omkring Sydpolen. Disse Egne 199