Verdens Udviklingen

JØDISK SKABELSE-LEGENDE Fæ_______:__________________________________________ ud paa det sin hele Familie og . . . Markens Kvæg og Markens Dyr«. Og saa brød Uvejret løs. Paa den 7de Dag sendte han en Due ud, men den kom tilbage. Saa slap han en Svale løs og siden en Ravn, og til Slut fik han Besked om, at Vandet var svunden væk og Jorden atter tør. Saa gik han og hans ud af Skibet og Guderne lo- vede dem, at de for Fremtiden »skulde agtes som vi Gu- der selv«. Af Ægypterne, Perserne og især Babyionerne har Jøderne tilegnet sig det væsenligste af deres Opfattelse af Verdens Tilblivelse, saaledes som vi lærer den at kende i det gamle Testamente, særlig 1ste Mosebog. Af Ægypterne blev de paavirkede i den langvarige Trældomstid hos Faraonerne. Senere kom de under Ba- byionernes Indflydelse, da de var i Fangenskab ved Eu- frat; og ved samme Lejlighed gød den persiske Kultur sine Safter i deres Sind. Af alle disse Kilder, i Forbin- delse med deres eget, er den Skabelse-Historie fremgaaet, som staar at læse i Biblen, og som giver saa klar og fyn- dig Besked om de gamle Jøders Tænkemaade, da de for ca. 2400 Aar siden begyndte at nedskrive deres religiøse Skrifter. I Grundtrækkene er det særlig den babyloniske For- tælling, de har optaget. Men de har ikke de mange babyloniske Guder. Kun een, Jahve eller El, er Ver- dens Skaber. Og sammenlignet med Kileskrifttavlernes Skabelseberetning er han nærmest den samme som Marduk. Ligesom Marduk skaber Jahve først Himlen og Jor- den og volder derefter Lysets Frembrud. Forinden var der dog, efter jødisk saa vel som babylonisk Forestilling, udstrakte Vande, over hvilke det tykke Mørke rugede. Paa den anden Dag skilte saa Jahve, ligesom Marduk, Regnens Vande fra Havet. Og Regnens Vande gav han Plads ovenover den faste Himmelhvælving. Men etsteds i denne var der, ganske som Babyionerne tænkte det, et Hul eller en Rist, gennem hvilken Regnen kunde udgy- des over Jorden. 14