Verdens Udviklingen

AUSTRALIENS FAVNA skabt og fordelt efter en alvis Plan? Det er jo ganske ubegribeligt. Tager man derimod Tingen naturligt, falder den meget retvendt. Jo fjærnere Øer ligger fra store Land- omraader, desto vanskeligere kan nemlig Planter vandre ud paa Øerne og fæste Bo. De yngste Ocean-Øer har derfor ganske særlig faa Arter; de ældste flere, fordi de i et større Tidsrum har modtaget Indvandrere. DYRENE. Fig. 182. Pungmuldvarp, set fra Bugen. Paa ganske lignende Maade som Planterne, men meget tydeligere, viser Dyrene ved deres Forekomst, at det er det rene Hjærnespind at tænke sig dem skabt en Gang for alle, tilmed ud fra en bevidst Plan. Store Landomraader med afveks- lende Naturforhold, som Verdensdele- ne, har hver deres Dyr, der er beslæg- tede trods Naturfoldenes Forskellighed og afvigende fra andre Omraaders med ganske ensartede Naturforhold. I hele Australien forekommer der saaledes kun nogle ganske faa Pattedyr af den Slags, der lever i den øvrige Verden. Nogle Mus, som let kan være landet med Drivtømmer, nogle Flager- mus, derved deres Flyveevne kan kom- me vidt omkring, og Dingoen, den vilde Hund, som nok er bragt i Land af Men- nesker, er alt, hvad der findes at Patte- dyr i Slægt med Omverdenens. Resten er sted egne og i deres Legemsbyg- ning og enkelte Livsforhold helt af- vigende fra de andre Pattedyr. Dels er det de allerede omtalte Næbdyr og Myre- pindsvin, som begge lægger Æg og i Legemets Bygning er meget mere krybdyragtige end andre Pattedyr. Dels er det en stor Mangfoldighed af Pungdyr, hvis forskellige Former i deres Levevis er Stedfortrædere tor andre Egnes Pattedyr. De lang- 223