Verdens Udviklingen

DET BARNLIGE VERDENSBILLEDE af dem, at Sinfloden betød Noget. Som Jorden oprindelig var skabt, laa den, efter at Sinflodens Vande var svunden bort. DET BARNLIGE VERDENSBILLEDE. Alle disse Sagn er, hvert paa sin Vis, ganske fejl- agtige og helt og holdent i Uoverensstemmelse med vor nuværende Viden. Een Fejl har de alle tilfælles; idet de gaar ud fra et rent barnligt Verdensbillede. I enhver af Legenderne ta- les der nemlig om Himlens og Jordens Skabelse, som om Himmel og Jord var to hinanden uvedkommende Ting. Men netop saaledes opfatter vore Børn Verden, saa længe de ikke har lært andet. Det, de ser, tager de uden videre for gode Varer. Derfor tror de, at Jorden er en jævn eller bjærgfuld, overvejende flad Tingest, og at der over den er en fast, blaa Hvælving, hvorpaa Solen viser sig om Dagen og Maanen og de smaa Lyspunkter, Stjer- nerne, om Natten. Paa samme Maade forestiller i Hovedsagen alle Natur- folk eller »Vilde« sig Verden. De har dog tænkt grun- digere over Tingen og har langt mere Kendskab til de forskellige Stjerner og Stjernebilleder og andre Himmel- legemer. Men de mener allesammen, at den flade Jord flyder paa et vidtstrakt Hav som et Blad paa en Pyt Vand, og at Himlen i bogstavelig Forstand er en Kuppel over Jorden. Og Kulturfolkene i Oldtiden gik det ikke bedre. Som Babyionerne tænkte sig Verden bygget, var den og- saa for Perserne og Ægypterne. Paa en ægyptisk Tegning af Verdensbygningen, Fig. 10, ser man saaledes Himlen i en Kvindes Skikkelse, bestrøet med Stjerner. Paa Taa- ballerne og Fingerspidserne støtter hun sig i en opad- hvælvet Stilling over Jorden og Havet; og det Hele dan- ner den samme Kuppelsal som den babyloniske Verden. I Biblen er endelig ogsaa Verdensbilledet ganske 16