Verdens Udviklingen

_________BJERGEGNENES OG ØERNES DYR__________ Fra et naturligt Synspunkt er det derimod alt sam- men ligetil. Især har naturligvis den store Afstand imel- lem Australien, Sydamerika og Afrika og omvendt den ringe Afstand fra Nordamerika til Asien-Europa haft en afgørende Betydning. Ogsaa Dyreverdenen paa Bjergene viser Planløsheden i Dyrenes Fordeling og Umuligheden af at antage en eller flere Skabelser. Paa nordamerikanske og europceisk-asiatiske Højbjerge forekommer der bl. a. Sneharer og Ryper, som i det lave Land har hjemme langt nordpaa; men ofte er Bjerg- egnenes Dyrearter lidt forskellige som for Eksempel Stenbukkene i Pyrenæerne, Alperne, Kaukasus og Taurus. Men hvorfor skabe lidt uensartede Stenbukke paa disse 4 Omraader, hvor Naturforholdene er hinanden saa en s, men ensartede Sneharer og Ryper paa amerikanske og europæisk-asiatiske Bjerge? Endnu mere slaaende er dog Øernes Vidnesbyrd. Saa- danne som i en nyere Tid er bleven skilt fra Fastlande, har i alt væsenlig disses Dyreverden ligesom deres Flora; men de er dog som oftest fattigere med Hensyn til Ar- ternes Antal, selv om Naturforholdene er lige saa gun- stige som det nærliggende Fastlands; desuden er det paa- faldende, at de næsten ikke har stedegne Arter. De britiske Øer er et fortræffeligt Eksempel. Blandt Pattedyrene er der ikke en Form, der er forskellig fra det øvrige Europas tilsvarende Arter, og der mangler mange, som i Følge Naturforholdene godt kunde leve der. Af Tysklands 90 Pattedyr-Arter har England kun de 40 og Irland igen blot 22. Blandt Fuglene er den skotske Dal- rype s ted egen, men i øvrig er Fugleverdenen den samme som Fastlandets blot meget fattigere. Dette gælder ogsaa om Krybdyrene og Padderne. Det lille Belgien har saa- ledes 22 Arter; men det meget større England kun 13 og Irland ikke mer end 4. Men hvorfor dog skabe saa faa Krybdyr og Padder i Irland; navnlig for Padder er den megen Mosegrund jo et rent Paradis; og hverken en Hugorm eller Snog findes der. 230