Verdens Udviklingen

ØERNES DYR LÄ stige Natur og yppige Plantevækst og det store Flademaal. Her er Oldtids præget ogsaa meget fremtrædende, særlig dersom man tager Hatteria, se S. 156, og de af Mennesket nylig udryddede Moafugle (se S. 202) med i Betragtning. Men er de omtalte Øgrupper bleven karrig tilmaalt Dyrearter, saa er de dog rige i Sammenligning med de Øer, som er skudt op fra Havbunden, hvad enten de nu er dannet af Vulkaner som Haivai-Øerne eller af Koral- dyr, som saa mange Ocean-Øer. Alle saadanne Øer mangler Pattedyr, undtagen de flyvende Flagermus, og fuldstændig Padder. Men hvorfor dog det, set fra et Ska- belse-Standpunkt? Mange af Øerne har Naturforhold, der saa godt tillod Pattedyrs og særlig Padders Eksistens; til enkelte er der bleven indført Frøer, og de trivedes ud- mærket og formerede sig, saa de blev en Landeplage. Formentlig er da ogsaa Aarsagen til disse Dyreformers Mangel den ganske simple, at de ikke selv er istand til at vandre over Havet, der skiller Øerne fra Omlandene; og for Paddernes Vedkommende, at Vejen er saa lang, at deres Æg eller Yngel ikke kan holde sig friske under en tilfældig Transport, for Eksempel klæbede til en Fugls Fødder. Af Fagte er der paa saadanne Øer endda et nogenlunde klækkeligt Antal; men i det store Ocean af- tager rigtignok deres Arts-Antal kendeligt imod Øst, skønt Naturforholdene slet ikke bliver ugunstigere for Fugle. Af Krybdyr har det store Oceans Øer meget faa; og ogsaa de bliver sjældnere og sjældnere mod Øst. Landskildpadder mangler fuldstændig, undtagen helt ovre ved Amerika paa Skildpaddeøerne. Dær findes nogle forældede Landskildpadder, som tidligere blev meget store, men nu er deres Udryddelse nær og de opnaar kun en ringere Størrelse. Til Gengæld for Armoden paa Hvir- veldyr kan undertiden andre Dyreformer være mærk- værdig rigt udviklede. Paa Hawai-Øerne er der for Eks- empel en Slags Landsnegl, i Slægt med vor almindelige Havesnegl, som forekommer i ca. 300 Arter: Arterne veksler fra 0 til 0, ja fra den ene Dalstrækning til den anden paa en og samme 0. Men hvorfor skulde mon en 234