Verdens Udviklingen

Forfatter: Vilhelm Rasmussen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 553

UDK: 5

KØBENHAVN

DET NORDISKE FORLAG

ERNST BOJESEN

1903-4

H. H. THIELES BOGTRYKKERI

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
PLANTERNESVANDREMIDLER den Maade blandes ind i Omegnens oprindelige Flora; og hvorfor? Fordi kun faa af de fremmede evner at op- tage Konkurrencen med de hjemlige. Kun naar Mennesket beskytter dem, fjærnerUkrut, ud- saarderesFrøo. I., gaar det taaleligt. Hvis derimod en Plante- eller Dyreart er over- legen i Sammen- ligning med Om- raadets ældre Be- boere, saa er det, at den breder sig som Artiskok- Tidslen i Pampas eller Kaninerne i Australien. Æn- dringerne i Flora . Fig. 195. Den nederste Del al en Kartoffelplante. I Spidsen Og ravna maa da af lange Jordstængler dannes der »Kartofler«. (E.Warming.) dels förstaas ud fra denne Konkurrence, dels ud fra vor Viden om Or- ganismernes Vandremidler. For Planternes Vedkommende er Vandremidlerne højst mangfoldige. Der kan derfor kun nævnes nogle forholds- vis faa Eksempler. En betydelig Del Planter kan selv bevæge sig afsted. Dette gælder alle dem, der har langstrakte Jordstængler som for Eksempel Følfod. En saadan Stængel gror nem- lig fremad Aar for Aar; og var der ikke Noget, der hin- drede dens Rejse, vilde den i Tidens Løb kunne komme saa langt, som det skal være. Men naturligvis er Vand el. lign, en Hindring, der sætter en afgjort Grænse for Vandrere af denne Type. Se Fig. 194. Noget lignende gælder for de Planter, hvis Stængler ligesom Jordbærplantens ligger hen ad Jorden, eller dem, der, som Kartoffelplanten, afsætter Knolde et Stykke fra Vilhelm Rasmussen: Verdensudviklingen. 16 241