Verdens Udviklingen

Wi MZ PLANTERNESVANDREMIDLER looooooo Kvint, Modenheden sprøjter sine Frø langt væk, og en Plante, Hura crepitans, fra Vestindien, skyder med stor Kraft sine Frø ca. 14 m. bort. Nogen lang Vej fra Moderplanten kommer dog Frøene ikke ved disse Spredemidler. Der- imod kan Vinde, Vandbevægelser og Dyr bringe Frø og Frugter langvejs afsted. Og til saadanne Transporteringer er mange Frø og Frugter ofte vidunderlig vel skik- kede. Hvor Vinden er den spredende Kraft, maa Frøene eller Frugterne være lette; og dette er dels de meget smaa, støvfine, dels de, der er forsynede med særlige Svæve- apparater. Mange Planters Frø vejer kun saa der ikke skal meget Vind til, for at de kan komme vidt omkring. Undertiden har de tilmed ligesom en Pose yderst, saa at der er en stor Flade at virke paa som et Sejl eller en Ballon. De større Frø eller Frugter har der- imod Haar, for Eksempel som hos Fandens Mælkebøtte, Pil og Poppel, eller brede Vinger som hos Naaletræer, Birk, Løn, Ask, Ælm o. m. fl. Selv om Frø og Frugter ikke kan svæve i Luften, bliver de dog alligevel tit spredt ved Vindens Hjælp, idet de rulles hen ad Jorden. Skønt man paa Forhaand kunde mene, at Vinden var istand til at bringe Frø og Frugter meget langt bort, skal det dog efter nøjere Undersøgelser som Regel kun være forholdsvis kortere Vejlængder, det drejer sig om. Men Vindens Spredeevne overgaar dog langt de førnævnte Midler; bl. a. bærer den lettelig sine Transporter over ikke alt for store Vandmasser, Søer, Floder og Hav- arme, saa at disse altsaa ikke er en uover- stigelig Hindring for Planternes Vandringer. Langt større Vejlængder fører dog det Fig. 197. Nød af Birk med Vinger. (E. Warming.) Fig. 198. Frugt af Avnbøg med et tre- fliget »Sejl«. (E. Warming.) strømmende Vand, hvad enten det nu er Floder "eller Havstrømme, sine Plantetransporter. Mange Frø og Frug- ter egner sig dog ikke til denne Transport, enten fordi de synker til Bunds eller ikke kan taale Vandets Virkninger, 16 243