Verdens Udviklingen
Forfatter: Vilhelm Rasmussen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 553
UDK: 5
KØBENHAVN
DET NORDISKE FORLAG
ERNST BOJESEN
1903-4
H. H. THIELES BOGTRYKKERI
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
MUSLINGERS BYGNING
__________________________________________________-LILLI
Skelet. Hjærtet har sin Plads i Ryggen. Den største Del
af Nervesystemet, det, der svarer til Hvirveldyrenes Ryg-
marv, ligger derimod i Bugen. Blodet har ikke røde Blod-
legemer som Hvirveldyrenes, men derimod u farve de
omtrent som Hvirveldyrenes hvide Blodlegemer.
Regnormen og dens beslægtede er igen anderledes byg-
gede. Hele Legemet bestaar af en Række Ringe. Udvendig
skælnes de fra hinanden ved en lille Indsnøring; indven-
dig er de skilt fra hverandre ved en Væg paatværs af
Dyret. Led del te Lemmer mangler hos alle Orme i Mod-
sætning til Leddyrene. I det Indre minder derimod Orme,
Fig. 212. Musling, udtaget af Skallen. aGat. in, ni* Lukkemuskler. Z, l* Mundflige. /‘Foden.
k den tynde Kappe, br Kappebræmmen, g, g‘ Gælleblade. (J. E. V. Boas).
som Regnorme, og Leddyr om hinanden; ti ogsaa hos
Ormene ligger der en væsenlig Del af Nervesystemet i
i Bugen, og i Ryggen løber der en lang Aare, som svarer
til Leddyrenes Hjærte.
Muslingen er tilsyneladende helt forskellig fra de
nævnte Eksempler. Dens Legeme har yderst to Kalk-
skaller. Indenfor hver af dem er der et fladt Legeme,
der hedder Kappen. Efter den er der saa paa hver Side
to tynde Gælleblade, og inde imellem Gællebladene er
der endelig en blød Krop uden Hoved men med en tyk
Muskelklump, Foden, hvormed Muslingen kan arbejde
sig langsomt fremad. Nervesystemet bestaar af nogle faa
258