Verdens Udviklingen

? y*< iVJ '*X 1 INFUSIONSDYR nogle ud, andre ind, her dannes der Grene, og der smel- ter flere sammen. I Slimen foregaar der stadige Strøm- ninger, kendelige paa en Mængde smaa Korn, som føres om med Strømmen. Føden faar Protomyxa ved at gribe smaa Organismer med »Fingrene« og trække dem ind i Slimen, hvor de fordøjes, og hvorfra det ubrugelige siden udstødes. Kniber det med Kosten, bliver den lidt mattere i Farven, Strømningerne standser og »Fingrene« stritter i Massevis ud til Siderne. Naar det rette Øjeblik til dens Formering er kommen, afrunder hele Dyret sig og udsondrer en Kapsel yderst, A; derpaa deler den indre Slim sig i mange smaa Legemer, B, der laar Form om- trent som en Pære, C, i hvis Spids der sidder en Traad. Naar Kapslen er revnet, C, og de smaa Individer kom- mer ud i det fri, i Havet, pisker de med denne Traad; og derved er de istand til at svømme. Finder de imidlertid et eller andet at sætte sig fast paa, forsvinder Traaden, og de kravler omkring omtrent ligesom Amøber (C, længst til venstre) og æder paa Amøbers Vis, hvad de kan taa fat paa af tjenlige Fødemidler, 1). Protomyxa adskiller sig altsaa bl.a. fra Amøber ved, at dens Liosslim mange- deler sig ved Formeringen; og desuden er den for- skellig derved, at den ikke har nogen Kærne; i ethvert Fald er en saadan hidtil ikke set. Protomyxa ev derfor et Eksempel paa en Organisme, der under sit Livsløb har flere forskellige Former end en Amøbe, dels nem- lig som den forholdsvis store grenede Slimmasse, dels som Amøben, delt pæreformet, dels endelig kuglerund med Kapsel. I sine fleste Livsytringer ligner den deri- mod Amøberne; som dem aander den, bevæger sig, for- nemmer Paavirkninger og tager Føde lil sig. En højere Form af levende Væsener end baade Amø- berne og Protomyxa er Infnsionsdy rene. Deres Legeme bestaar ganske vist ogsaa kun al en Klump Livsslim med en Kærne, □ : af een Celle. Men yderst paa Legemet er Livsslimen af en fastere Beskaffenhed, saa den danner en beskyttende Hinde for det Indre; og paa denne Hinde sidder der nogle yderst fine Haar, som stadig er i Be- 263