Verdens Udviklingen

Hf* lilft IMIMiMrT'.FlTLTJmi JORDEN OG MODJORDEN Tegning, der anskuelig- Fig. 12. gør Merkurs og Venus’s Gang om Solen. S er Solen; I Jorden ; Mi og Mi Merkur; Vi og V2 Venus. Men denne Modsigelse kunde fjærnes, dersom Jorden paa en eller anden Maade gik rundt i Døgnets Løb; ti saa var det Jordens egen Bevægelse, der var Skyld i, at de andre Kloder syntes at gaa rundt om Jorden. Den græske Tænker mente dog ikke, at Jorden snurrede om sin Akse, men troede, at den stod i en Slags Forbindelse med en an- den Klode, Modjorden, og at de to i Fællesskab kredsede rundt om en stadig brændende Ild. Menneskene, mente han, holdt til paa den Del af Jorden, som vendte bort fra Ilden; derfor saa de hverken den eller Modjorden. Saaledes bevæger Jorden sig dog ikke; og det skulde ikke tage lang Tid, inden man fandt det rette. Først var der en, der fik For- staaelsen af Grunden til, at to af Planeterne, Merkur og Venus, snart skinnede stærkt og snart svagt. Dette kommer, sagde han, af, at disse Planeter gaar rundt om Solen og ikke om Jorden. Hvis nemlig Merkur og Venus, som det er vist i Fig. 12, gaar rundt om Solen, vil de somme Tider være forholdsvis langt borte fra Jor- den og til andre Tider nær ved den. Men derfor vil f. Eks. Vi skinne stærkere end V2, og Mi stærkere end M2. Fra denne Erkendelse udsprang endelig et Verdens- billede, der kom Sandheden meget nær. En Astronom, der levede ca. 250 Aar f. K., forstod nemlig, at ogsaa Jor- den gik rundt om Solen. Han havde udregnet Solens Afstand og Størrelse og funden, at Solen er meget større end Jorden, medens man hidtil havde anset den for saa meget mindre, at den ikke var mere end omtrent halvt saa stor som Grækenland (eller Danmark). Men naar So- len var større end Jorden, var det, efter hans Mening, rimeligst, at Solen stod stille, medens Jorden gik rundt om den. Denne Rundrejse foretog Jorden i et Aar s Løb; 20