Verdens Udviklingen

M JORDENS KUGLEFORM W Fig. 11. Gammel græsk Forestilling om Jorden. Fremskridt; ti man var nu kommen bort fra den barn- lige Tanke, at Alt nødvendigvis maa være ganske, som det ser ud til at være. Det varede heller ikke længe, in- den andre Tænkere fortsatte den paabegyndte Forijed- ring af det barnlige Verdensbillede. Det første, der blev rettet i hans Anskuelser, var den Forestilling, at Jorden skulde have Form som en Tromme. Den var kugleformet. Det fremgik dels af den Form, som Skyggens Kant har paa Maanen, naar der er del- vis Maaneformørkelse; og det kan ogsaa ses paa Jorden selv, idet fjærne Genstande allevegne ses i Toppen, medens der- imod Grunden først vi- ser sig efterhaanden,som man kommer nærmere. Og ligesom Jorden blev ogsaa Solen ogMaa- nen betragtet som Kug- ler. Den hele Verden tog sig da nu ud som en uhyre stor Kugle, Him- melkuglen, i hvis Midtpunkt der sad en meget mindre, Jordkuglen. Omkring Jorden gik Maanen, Solen og alle Vandrestjernerne, Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Sa- turn. Fiksstjernerne sad derimod fast som smaa' Lys- punkter ude paa Himmelkuglen. Ogsaa dette Verdensbillede førte til nye Fremskridt. Det faldt nemlig en af Datidens Filosofer ind, at der var en mærkelig Modsigelse imellem den forholdsvis korte 1 id, som Solen og Maanen og Himmelkuglen bruger til at gaa en Gang rundt om Jorden i Døgnets Løb, og den Langsommelighed, hvormed de samme Himmellegemer lister sig frem imellem Fiksstjernerne. Solen for sin Part bruger jo netop et Aar til at gaa een Gang rundt imellem Fiksstjernerne. 19