Verdens Udviklingen
Forfatter: Vilhelm Rasmussen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 553
UDK: 5
KØBENHAVN
DET NORDISKE FORLAG
ERNST BOJESEN
1903-4
H. H. THIELES BOGTRYKKERI
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
M
JORDENS KUGLEFORM
W
Fig. 11. Gammel græsk Forestilling om Jorden.
Fremskridt; ti man var nu kommen bort fra den barn-
lige Tanke, at Alt nødvendigvis maa være ganske, som
det ser ud til at være. Det varede heller ikke længe, in-
den andre Tænkere fortsatte den paabegyndte Forijed-
ring af det barnlige Verdensbillede.
Det første, der blev rettet i hans Anskuelser, var den
Forestilling, at Jorden skulde have Form som en Tromme.
Den var kugleformet. Det fremgik dels af den Form, som
Skyggens Kant har paa
Maanen, naar der er del-
vis Maaneformørkelse;
og det kan ogsaa ses paa
Jorden selv, idet fjærne
Genstande allevegne ses
i Toppen, medens der-
imod Grunden først vi-
ser sig efterhaanden,som
man kommer nærmere.
Og ligesom Jorden
blev ogsaa Solen ogMaa-
nen betragtet som Kug-
ler. Den hele Verden tog
sig da nu ud som en
uhyre stor Kugle, Him-
melkuglen, i hvis Midtpunkt der sad en meget mindre,
Jordkuglen. Omkring Jorden gik Maanen, Solen og alle
Vandrestjernerne, Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Sa-
turn. Fiksstjernerne sad derimod fast som smaa' Lys-
punkter ude paa Himmelkuglen.
Ogsaa dette Verdensbillede førte til nye Fremskridt.
Det faldt nemlig en af Datidens Filosofer ind, at der var
en mærkelig Modsigelse imellem den forholdsvis korte
1 id, som Solen og Maanen og Himmelkuglen bruger til
at gaa en Gang rundt om Jorden i Døgnets Løb, og den
Langsommelighed, hvormed de samme Himmellegemer
lister sig frem imellem Fiksstjernerne. Solen for sin Part
bruger jo netop et Aar til at gaa een Gang rundt imellem
Fiksstjernerne.
19