Verdens Udviklingen

Forfatter: Vilhelm Rasmussen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 553

UDK: 5

KØBENHAVN

DET NORDISKE FORLAG

ERNST BOJESEN

1903-4

H. H. THIELES BOGTRYKKERI

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
_____________DET GRÆSKE VERDENSBILLEDE_________ggg| er ganske smaa. Dette kommer for Eksempel saa tydeligt frem i den mosaiske Lære, hvor det fortælles, at Jahue skabte Solen og Stjernerne, for at de kunde lyse over Jorden og sætte Skel mellem Dag og Nat. Sandheden er, at Jorden er et usseligt lille Fnug i Sammenligning med de andre Kloder i Universet; og derfor er det ganske urimeligt at mene, at de skulde være bleven til for Jor- dens Skyld. Det er ikke bedre end, om en Flue mente, at Danmark var bleven til, for at den kunde sætte sig paa Kongens Næse. DET GRÆSKE VERDENSBILLEDE. At nu virkelig Jorden er en saa forsvindende lille bitte Klode i Rummet, er en Erfaring, som det har kostet megen Tid og Møje at erhverve. De første Tilløb blev gjort i Grækenland. Til at begynde med mente alle Grækere, at Jorden var flad og kredsformet og omflydt af Hav. Midt paa Jor- den tænkte de sig, at deres eget Land laa, medens Bar- barerne boede rundt omkring det (Fig. 11). Længe før vor Tidsregnings Begyndelse dukkede der dog andre Tanker op. En Filosof lagde Mærke til, at de Stjerner, der staar i Nærheden af Polarstjernen, gaar rundt i Kredse, og at de andre synlige Stjerner gaar rundt i en Del af en Kreds. Ud fra dette fik han den Tanke, at »Himlen« ogsaa fandtes nede »under« Jorden, eller at der ikke var en Himmel-Kuppel overjorden men en Himmel-Kugle rundt om Jorden. Dermed var Jorden hørt op med at være en Slags Flydebro paa Verdens- havet. Nu var den et frit svævende Legeme midt i Verdens- kuglen. Helt flad eller rettere tynd tænkte han sig den hel- ler ikke. Han mente, at den havde Form omtrent som en Tromme, og at Menneskene boede paa det ene »Trom- meskind«, den »øverste« Endeflade. Nu er det ganske vist let nok at se Manglerne ved denne Tankegang. Men for sin Tid var den et uhyre 18