Verdens Udviklingen

PLANTERNES ENHED for alle Slags Dyr, Mennesket iberegnet. Af Cellen, knyt- tes derfor alle Dyr, Nutidens saa vel som Fortidens, sam- men til een Helhed. Men hvor- for skulde dog en Skaber danne alle Dyr og Mennesket, der siges atvære skabt i hans Billede, af Celler? Hvorfor er Amøben og Regnormen og det gudbilledlige Menneske af samme Grund-Ele- ment. Mon ikke snarere denne Fælles-Egenskab Cellen har sin Aarsag deri, at alle Dyr til syv- ende og sidst har en fælles Stam- fader en simpel Celle eller blot en Smule Livsslim uden Kærne, simpel og ligetil som Proto- myxas eller endnu simplere? Med Planlerne forholder det sig paa en lignende Maade som med Dyrene. Ogsaa deres Byg- ning er uforstaaelig, hvis man antager dem skabt, men begri- belig, dersom man tror, at de har udviklet sig paa en naturlig Maade. Ligesom Dyrene dan- Fis-230 Anemone. ner nemlig alle Planter en Hel- hed; og blandt nær beslægtede Planter er de grovere Bygningsforhold fælles, som det indre Skelet er fælles for alle Hvirveldyr. En Blomsterplante, for Eksempel Anemonen, bestaar af 4 Grunddele: Rod, Stængel, Blad og Haar. Roden eller Rødderne fæstner Planten i Jorden og suger Nærings- vand, der siver ind gennem de tyndhudede Haar paa de yngste Dele. En Del af Plantens Stængel findes i Jorden og bidrager ligesom Rødderne til at fastholde Anemonen, men har tillige Betydning som Forraadskammer; des- uden kan den skyde Knopper, hvorved der undertiden dannes nye Individer. En anden Del af Stænglen vokser Vilhelm Rasmussen: Verdensudviklingen. 18 273