Verdens Udviklingen

PLANTERNES GRIBETRAADE der hedder Smilax, har derimod Gribetraade, som er dannet af Bladenes Fod. Fig. 243. Hos Vinstokken er Gribetraadene af en ganske anden Oprindelse. De sidder ligesom Frugtstandene lige overfor et Blad, og skønt de i Udseende og Virksomhed er vidt forskellige fra Frugt- standene, er de dog af ganske samme Oprindelse. Gribe- traaden er nemlig dannet af en Gren, hvis Blomster ikke udvikles; somme Tider kan der dog sidde enkelte Blomster paa en Gribetraad, men de sætter ikke Frugt. Hos den giftige Galdebær og de beslægtede Agurker og Græskar er Gribe- Fig. 247. Skud af Vinranke. (E. Warming'). traadene hele Blade, der er om- dannede til at tjene som Fast- holdelsesredskaber Fig. 245. Passionsblomstens Gribetraade er omdannede Grene. Fig. 246. Den vel kendte Tropæolum (ofte fejlagtig kaldt Nasturtie) og Clematis benytter derimod Blad-Stilken til at kolde sig oppe med. Hos mange uden- landske Planter findes der Gribekroge dannet af Grene, som er tynde før de faar fat, men som krummer sig og bliver tykke og meget stærke naar de rører ved noget. Hos andre dannes derimod Kloerne al Bladenes Spids. Er nu selve denne Mangfoldighed i Gribetraadenes Oprindelse vanskelig forstaaelig, dersom man tænker sig Planterne skabt, bliver det yderligere gaadefuldt derved, at nær beslægtede Planter har 1 raade al forskellig Op- rindelse eller holdes oppe dels ved Traade dels ved helt andre Midler. Hos Passionsblomsten er Traadene, som nævnt, omdannede Grene, men de nær beslægtede Galde- bær o. 1. har Gribetraade, der er omdannede Blade. Ært og Vikke o. a. har Bladdele omdannede til Gribetraade; men de meget nær beslægtede Bønner kommer til Vejrs ved at slynge Stænglen om en Støtte. Endnu et interessant Eksempel paa Organer, der har 283